Kontakt os Print siden Til forsiden

Hvorfor bør virksomhederne interesse sig for NVH's arbejde?

Etableringen af Naturvidenskabernes Hus er dybt funderet i erhversvlivets interesse i at sikre et tilstrækkeligt rekrutteringsgrundlag indenfor de teknisk-naturvidenskabelige discipliner i fremtiden. Vi ligger i Danmark under gennemsnittet i OECD og de øvrige nordiske lande mht. andelen af unge, der får en uddannelse indenfor naturvidenskab og teknik. Danske skoleelevers interesse i naturvidenskab viste sig i PISA undersøgelsen i 2006 at ligge under gennemsnittet for de 15-årige og relativt få ønsker at studere og senere arbejde med naturvidenskab og teknologi. Senest har TIMMS-undersøgelsen i efteråret 2008 vist, at kun eleverne i Taiwan er mere negative over for naturfag end de danske.

I Naturvidenskabernes Hus er det en mærkesag at øge samarbejdet mellem virksomheder og skoler/gymnasier. Vi tror på, at virksomhederne rummer nøglen til at gøre naturfagene mere interessante fordi eksempler fra virksomhedernes dagligdag kan vise, hvad teorien kan bruges til - og hvilke spændende arbejdsliv, en karriere indenfor naturvidenskab og teknik kan lede til.
 
Hvis din virksomhed ønsker at støtte NVH's arbejde og øge jeres synlighed blandt kommende medarbejdere og potentielle kunder så meld jer ind i vores Erhvervsklub, som I kan læse mere om her på siden.  
  • Naturvidenskabernes Hus
  • P. E. Eriksensvej 1
  • 8850 Bjerringbro
  • kontakt@nvhus.dk
  • 29 71 54 08

 

Ultimate Web