Klimatilpasning

En samling af forløb om Klimatilpasning hvor elever skal ud og undersøge rigtige klimatilpasningsanlæg

Disse forløb om klimatilpasning, udviklet af Naturvidenskabernes Hus, ligger på Skoven-I-Skolen.

Forløbene tager udgangspunkt i besøg på rigtige klimatilpasningsanlæg ude i landet som håndterer regnvand til dagligt og i skybrudssituationer.

Eleverne forbereder sig på skolen både via teori om det konkrete klimaanlæg og ift. praktiske øvelser som de skal foretage ude på anlægget. Ude på anlægget indsamles prøver, laves opmålinger og observationer som de arbejder videre med hjemme på skolen.

Forløbene tager mellem 6 og 10 lektioner og indeholder fagstof fra natur og teknologi, biologi, geografi, kemi og matematik.

Der er 25 forløb - 19 til grundskole og 6 til gymnasie - som kan hhv. afvikles på 5 forskellige typer af klimatilpasningsanlæg. Se alle forløb samlet på temasiden om Klimatilpasning på Skoven-i-Skolen.dk.

Klimatilpasning er et godt emne til grundskolernes naturfaglige fællesprøve, som tema i en emne uge samt som emne til naturfagligt grundforløb til 1.G.

 

Målgruppe: Grundskoler, Ungdomsuddannelser

Varighed: 6 - 10 lektioner

Forløbstype: Forløb til anvendelse på den enkelte skole

Faglige emner: Klimatilpasning, Klimatilpasningsanlæg, skybrud, regnvand, vandets kredsløb

Materialer: Se temasiden der samler materialerne her.

Pris: Materialet er gratis at benytte