Kloge Hænder i Natur-videnskabernes Hus

Et unikt indblik i fire lærlinges arbejdsdag og spændende workshops.

I Danmark er der brug for flere faglærte, men det er svært at vælge en uddannelse eller et fag, man aldrig har hørt om.
Netop derfor er det vigtigt, at skoleelever møder faglærte rollemodeller og får et praktisk indblik i et håndværk med
Kloge Hænder.

Når eleverne deltager i Kloge Hænder møder de rollemodeller fra en eller flere virksomheder. Eleverne hører om, hvilken uddannelse, og hvilke kompetencer, de skal have for at arbejde inden for forskellige faglærte områder.

Aktiviteter

Der er en fælles introduktion i starten af perioden med præsentation af lærlinge fra 4 forskellige erhvervsuddannelser.

Eleverne kan vælge 2 ud af 4 workshops. Her skal de arbejde med konkrete opgaver, der ligner de arbejdsopgaver, medarbejderne løser hver dag (der vil være lærlinge fra uddannelsen og en lærer repræsenteret i alle workshop).

Der vil dagen igennem være tid til at stille lærlingene spørgsmål.

Der vil være en opsamling til sidst med mulighed for at stille spørgsmål via en app.

 

Formål

Eleverne får et indblik i, hvad en erhvervsuddannelse indebærer og fører med sig.

 

DATO: 28. - 29. maj 2019 

VARIGHED: 3 timer (i Naturvidenskabernes Hus)

Der kan komme 200 elever på besøg pr. dag:

100 elever om formiddagen: kl. 08.30 - 11.30

100 elever om eftermiddagen: kl. 11.30 - 14.30

MÅLGRUPPE: 7. klasse

PRIS: 6000 kr. for 100 elever en formiddag eller en eftermiddag

TILMELDING: kontakt@nvhus.dk