Naturheltenes dag

Kom og mød selveste Naturhelten og eksperter fra REVAS, der vil lære dine elever, hvordan vi kan sortere affald.

Ud over at møde Naturhelten, kommer der også eksperter fra Viborg Kommunes affaldsselskab REVAS på besøg. De vil lære dine elever, hvordan vi kan sortere i alt det affald, vi smider væk. Sammen udforsker vi affald og finder ud af, hvad der kan bruges igen. Det er vigtigt at forske i genanvendelsen af affald for at passe bedre på vores verden og hinanden.

Der vil være:

  • Elektronik-skraldeværksted. Vi åbner gammelt elektronik og finder ud af, hvad der er inde i
  • Skraldehygge: REVAS-spillet ”Naturens helte” – et sorterings- og quizspil – samt hyggelige og kreative aktiviteter med affald
  • Den forurenede sø. Kan vi rense søen med en hjemmelavet skraldesamler?
  • Hvad kan man lave af skrald? Kunst og sæbekassebiler – kun fantasien sætter grænser

 

Naturheltenes dag er en sjov aktivitetsdag om natur, affald og genbrug i Naturvidenskabernes Hus.

 

DATO: 20.-25. april 2018

MÅLGRUPPE: 0.-2. klasse

VARIGHED: En dag (i Naturvidenskabernes Hus)

PRIS: Pris for aktivitetsdagen i Naturvidenskabernes Hus:

Grundskoler i Viborg Kommune: gratis

Øvrige grundskoler: 2.500 kr. for én klasse - 500 kr. pr. ekstra klasse

TILMELDING: kontakt@nvhus.dk

OBS: Aktiviteten ligger på KLC, og der kan derfor søges transporttilskud.