Naturfags­maraton Bootcamp

Hvordan bygger man en flydebro, et køretøj, der kan rense stranden for plast, eller en kuglebane, der kan få en kugle til at trille præcis 20 sekunder?

Formål med dagen

At eleverne får erfaringer med at arbejde innovativt, kreativt og undersøgende

Aktiviteter

Naturfagsmaraton Bootcamp er en spændende dag, hvor dine elever skal løse to udfordringer:

  1. Eleverne skal i grupper på to løse en af tre udfordringer: 1) Byg en flydebro, 2) Byg et køretøj, der kan rense en strand for plast eller ) Byg en kuglebane, der kan få en kugle til at trille præcis 20 sekunder.
  2. Den sidste time i Naturvidenskabernes Hus, skal de i grupper på to bygge en raket, som vi går udenfor og tester

Det er en aktiv dag, hvor eleverne arbejder ud fra engineering-design-modellen: ideudvikling, design og praktisk produktion af tekniske løsninger.

Vigtig information

  • Når I ankommer, bliver I anvist et bord, hvor I kan sætte jeres tasker, hænge jeres jakker og spise jeres medbragte madpakker. Alle elever har dermed sin egen plads.
  • Det er ikke muligt at købe mad og drikke i Naturvidenskabernes Hus.

Din rolle som lærer

Vores formidlere guider jer gennem dagen, men du er stadig meget vigtig! Vi oplever, at lærernes/pædagogernes engagement og deltagelse i dagen er afgørende for elevernes udbytte.

Vi vil gerne, at vi arbejder sammen som et team. Du kan bidrage ved at:

  • deltage aktivt hele dagen sammen med dine elever
  • oversætte/opsamle vigtige pointer ud fra dit kendskab til eleverne
  • indgå i konkrete opgaver som en ressource, f.eks. ved at hjælpe eleverne med praktiske udfordringer
  • komme med relevante faglige indspark, der skaber en sammenhæng tilbage til skolen

Forberedelse inden besøget

  1. Lav grupper med to elever i hver gruppe.
  2. Orienter eleverne om dagens program, og hvad de kan forvente af dagen.
  3. Forbered dine elever på, at der kan være klasser fra andre skoler. Der vil være mellem 70 og 90 elever på dagen. Eleverne arbejder i grupper eller individuelt. Alle klassers grupper fordeles på tre værksteder.
  4. Lad eventuelt eleverne lave engineering-opgaven, som er beskrevet i lærerbrevet, så eleverne har snust til opgavetypen og metoden.

Tilmelding åbner

Udbydes til alle 4. klasser i Favrskov Kommune

Klasse

4. klasse

Fag

Matematik, Håndværk og design, Natur/teknologi

Sted

I Naturvidenskabernes Hus

Varighed

I samarbejde med

Kontakt

Kontakt

Kontakt