Event-piloter til Naturfagsmaraton

Naturvidenskabernes Hus søger en medarbejder, der har interesse i afvikling af 70 konkurrencer landet over i foråret 2020.

Naturfagsmaraton er en landsdækkende konkurrence, hvor elever i 5. - 6. klasse løser spændende opgaver inden for naturvidenskab og teknik. I foråret 2020 afvikler vi 70 Naturfagsmaraton-konkurrencer landet over. På konkurrencedagene mødes skoleeleverne i sportshaller og dyster i deres spændende løsninger på naturvidenskabelige opgaver. Afviklingen af de 70 konkurrencedage gennemføres fra januar til maj 2020.

Arbejdsopgaver

Som pilot i Naturvidenskabernes Hus skal du varetage forskellige kontoropgaver. Herunder telefonvagt og besvarelser af mails vedrørende et af husets projekter Naturfagsmaraton, samt forefaldende opgaver i husets andre projekter, fx som assistent i skoletjenesten.

Efter nytår ændres arbejdsopgaverne, så du bliver oplært til at styre konkurrencedage, hvor skoleklasser mødes og dyster i sportshaller i naturvidenskab.

Arbejdet består i praktiske forberedelser og afvikling af 70 konkurrencedage i foråret. Du skal på turne over hele landet med et par kolleger og overnatte mange forskellige steder.

Læs mere om Naturfagsmaraton her: https://www.nvhus.dk/naturfagsmaraton/

Dine kvalifikationer

  • Du kan lide at tale foran mange voksne og børn
  • Du har mod på at blive oplært til at styre en konkurrencedag med op til 600 engagerede elever og lærere
  • Du har kørekort til personbil og er indstillet på meget køretid på tværs af landet
  • Du trives med et tæt samarbejde med dine kolleger
  • Du kan løse fysisk krævende opgaver
  • Du har lyst til at være på turne over hele landet
  • Du har formidlingserfaring

Vi tilbyder

  • Ansættelse i en spændende organisation, der er med til at styrke børn og unges interesse for naturfag
  • Et arbejde hvor du vil møde begejstrede og nysgerrige elever fra hele landet, og hvor deres høje humør og engagement vil fylde din hverdag
  • Et sjovt og anerledes arbejde, hvor du får erfaring med formidling til børn, praktisk organisering og samarbejdsevner
  • En månedsløn på 24.000 kr. + diæter

Arbejdstiden vil variere fra uge til uge, men vil i gennemsnit være 37 timer ugentligt. Arbejdstider aftales inden opstart.

Vi søger også to piloter til perioden januar-maj til afviklingen af turneen.

Yderligere information, ansøgningsfrist og samtaler

Har du spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte projektleder Janus Halkier på mobil 61288155.

Send en kort beskrivelse af hvem du er, og hvorfor du vil arbejde hos os til kontakt@nvhus.dk senest den 3. oktober 2019. Du er velkommen til at ringe eller skrive, hvis du har spørgsmål til stillingen.