Find også Tektanken på www.aabenvirksomhed.dk

I dag den 10. maj lancerer Dansk Arbejdsgiverforening deres portal for skole-virksomhedssamarbejder. En del af Tektankens forløb kan nu også findes der.

Med lanceringen af portalen aabenvirksomhed.dk får Tektankens tilbud om virksomhedsbesøg som en del af undervisningen til alle landet naturfags- og matematiklærere endnu større udbredelse. Og konstitueret direktør i Naturvidenskabernes Hus, Maiken Lykke Lolck, ønsker DA et stort tillykke med portalen:

"Vi hilser Åben Virksomhed velkommen! Jo flere tilbud, der er til skoler om samarbejde med virksomheder, jo nærmere kommer vi målet om, at flere unge skal interessere sig for naturvidenskab, håndværk og teknologi. Det har samfundet brug for," siger hun.

Naturvidenskabernes Hus og DA samarbejder

Naturvidenskabernes Hus og DA samarbejder om at udbrede tilbuddene om skole-virksomhedssamarbejder til landets lærere. Derfor indeholder DAs portal pt. omkring 150 af Tektankens forløb.

"Vi er glade for at bidrage med en lang række tilbud, som vi har udviklet i Tektanken og, at der nu bliver sat endnu mere fokus på mulighederne, så lærerne bliver opmærksomme på de mange kvalitetstilbud som både vi, DA Åben Virksomhed og andre tilbyder," siger Maiken Lykke Lolck.

 

Vidste du... ?

  • At der er over 400 virksomheder i Tektanken, der tilbyder skole-virksomhedssamarbejder?
  • At vores forskellige tilbud pt. er tilgængelige i 83 kommuner?
  • At vi tilbyder lærere opkvalificering, så de får det optimale ud af et skole-virksomhedsamarbejde?
  • At vi står bag kampagnen Girls Day in Science, der hvert år sætter fokus på piger og kvinder i teknologi, it og naturvidenskab?
  • Se vores aktiviteter og tilbud her.
  • Besøg vores portal på www.tektanken.dk og find en virksomhed.