Vi vil have flere kvindelige ingeniører!

Hvis virksomheder i Danmark fortsat skal kunne konkurrere internationalt, skal innovationen være drevet af mangfoldige og innovative high-performance teams. 

Af Erhvervspræsidiet i Jet-Net.dk, netværk for skole-virksomhedssamarbejde: Jørgen Mads Clausen, Danfoss, Mads Nipper, Grundfos, Per Falholt, Novozymes, John Chubb, Sweco, Allan Rasmussen, Coloplast, og Mads Lebech, Industriens Fond. 

Danmarks eksport, som er hovedmotoren for vores velfærd, er stigende. Skal vi fastholde de positive takter, skal vi fortsat styrke vores innovationskraft. For ifølge EU-Kommissionen vil 90 pct. af den globale vækst blive skabt uden for Europa om få år. Vores andel i den forventede vækst afhænger især af vores innovationskraft. 

Uudnyttet potentiale
En nylig offentliggjort analyse fra PA Consulting, peger på, at innovationskraften i energibranchen er markant lavere end i andre brancher. Ifølge undersøgelsen er årsagen et for ensartet medarbejdermix med en overvægt af mandlige ingeniører i ledelserne og i bestyrelserne. Der er med andre ord et uudnyttet potentiale, som vi også kan overføre til vores egne, ”teknologitunge” brancher. 

Forholdet skal ses i lyset af, at andelen af kvindelige ingeniører er meget lille. Kun ca. hver fjerde studerende på de tekniske ingeniøruddannelser i Danmark er kvinde. For fag som bioteknologi er tallene bedre. Sådan har det set ud i en årrække. Ledigheden for ingeniører er på beskedne 3 procent, og der er stor risiko for knaphed på ingeniører. Vi har derfor brug for at kunne rekruttere flere både mandlige og kvindelige ingeniører til vores virksomheder. 

Teknologi i undervisningen
Både i grundskolen og gymnasiet er der behov for mere teknologi i undervisningen og flere autentiske eksempler på, hvordan de naturvidenskabelige fag anvendes i virkeligheden. Her bidrager vi gerne med eksempler fra egne virksomheder og indgår således gennem Jet-Net.dk i samarbejder med grundskoler og gymnasier. Eleverne synes ovenikøbet, at det er sjovt og motiverende at arbejde med teknologi. Samtidig åbner vi deres øjne for flere jobmuligheder, og det har betydning, når de senere skal vælge uddannelsesretning. 

Naturvidenskabelige fag i gymnasiet
Ifølge ”Pipeline-teorien”, der blev introduceret i USA, lægges en del af grundlaget for kvinders og mænds valg af uddannelser også i det øjeblik, man giver eleverne mulighed for at vælge et lavere niveau i naturfag; i USA allerede grundskolen – herhjemme i gymnasiet.

Efter en lovændring i 2013 har det været muligt for gymnasieelever, der vælger matematik på mindst B-niveau, at blive fritaget for kravet om mindst ét naturvidenskabeligt fag på B-niveau. Med kun C-niveau i et naturvidenskabeligt fag fraskriver elever sig muligheden for at tage en videregående, naturvidenskabelig uddannelse som fx ingeniør. Og den kombination har alt for mange gymnasieelever valgt. Foruden en nødvendig lovændring er det også vigtigt, at vi ser på baggrunden for tendensen og derfor i endnu højere grad inspirerer de unge til at vælge naturvidenskab og teknologi til og ikke fra; og det starter allerede i grundskolen. 

Kvinders uddannelsesvalg
Foruden det grundlæggende arbejde med at gøre undervisningen i naturfagene og teknologi mere appellerende, viser forskning (Kolmos, Anette et al."Motivational factors, gender and engineering education", 2013), at kvinder er langt mere motiveret for at vælge en ingeniøruddannelse på basis af inspiration fra andre ingeniører end mænd er. Mænd er ofte motiveret af lysten til at arbejde med teknik og har samtidig økonomiske bevæggrunde for deres valg. 

Meget ingeniørarbejde foregår desuden ”bag scenen”. Man ser ikke, hvordan vindmøller og medicinalprodukter skabes. Ifølge forskningen vil det at kende en ingeniør og få kendskab til ingeniørers arbejde og arbejdskulturen kunne være med til at løfte kvinders interesse for faget. Derfor sætter vi i Jet-Net.dk med Girls’ Day in Science hvert år fokus på pigers interesse for naturvidenskab og teknologi. 

Girls’ Day in Science
På den årlige Girls’ Day in Science, som løber af stablen i dag, byder virksomheder og science centre over hele landet grundskole og -gymnasiepiger indenfor til at møde kvindelige medarbejdere og arbejde med naturvidenskabelige opgaver. Vi tror på, at denne type tiltag vil bidrage til at sikre et mangfoldigt medarbejdermix og dermed den innovation, som vi skal leve af fremover. 

Som arbejdsgiver er det vigtigt at vise, at vi har behov for både kvindelige og mandlige ingeniører – og at vi har mange spændende jobmuligheder for ingeniører, hvor også kompetencer som kommunikationsevner og evne at arbejde i en interkulturel kontekst er vigtige.