I lære som brygmester

 

Gymnasieelever ved noget om øl. De kan måske endda mønstre lidt viden om alkoholprocenter og varianter af humle, men hvordan bliver øl egentlig til? Her må de trække på deres viden fra biologi og kemi, og det gjorde eleverne i 2.T på Silkeborg Gymnasium, da de afprøvede teorier om processerne i ølbrygning. Og bryggede øl. Et samarbejde med Grauballe Bryghus.

Der er vist ikke noget, der er mere virkelighedsnært, når man går i gymnasiet, end øl. En gang i mellem får duften af øl lov at brede sig på gangene på en skoledag. Det skete på Silkeborg Gymnasium, da 2.T en fredag i november stod over gryderne i skolens biologilokaler. Missionen var at brygge deres eget øl med viden fra biologi og kemi.

- Vi kunne godt være gået high-tech, for vi har udstyr til det, men vi ville gerne sikre os, at de forskellige trin i ølbrygningen fremstod klart for eleverne. Her gør vi, som man gjorde hjemme i bryggerset i gamle dage. Eleverne får hænderne i processerne og kommer med deres bud på en nyfortolkning af Grauballe Bryghus’ Mosebryg, forklarer Gitte Lohmann, der underviser i biologi og kemi på Silkeborg Gymnasium

En problemstilling fra det virkelige liv

Sammen med kollegaen Charlotte Østerby fandt hun den virkelighedsnære problemstilling til det tværfaglige forløb; nemlig at lade eleverne undersøge de biologiske og kemiske processer i ølbrygning.

- Vi er vant til at kigge på en sag med to fags briller, da det er relevant i den virkelige verden, når man løser problemstillinger. Biologi og kemi spiller rigtig godt sammen i et emne som ølbrygning. Det er en øjenåbner for eleverne, at det faglige stof direkte anvendes i erhvervslivet, forklarer Charlotte Østerby

Gennem Naturvidenskabernes Hus etablerede Silkeborg Gymnasium et samarbejde med det lokale Grauballe Bryghus. Udover den faglige viden om gæringsprocesser og alkoholer og førstehåndsberetning fra en brygmester bød forløbet på ølsmagning og brygning af eget øl. Alt sammen for at skabe en mere virkelighedsnær oplevelse for eleverne. Og så var det spændende for både elever og lærere, at samarbejdet var med en lokal virksomhed.

Selv om der er delte meninger om, hvordan en øl skal smage, så var der ingen tvivl om, at eleverne støttede op om beslutningen om at udforske øllets underfundige verden.

- Øl er noget, mange unge interesserer sig for. Og så er det sjovt at få lov at lave sin egen øl og være en del af processen. Vi har lært en hel del om ølbrygning og alle de processer, øllet skal igennem. For eksempel at bitterhumlen er en af de første humler, der kommer i, og det er den, der har størst indvirkning på den bitre smag, forklarer Casper Ytting Pedersen, som går i 2.T på Silkeborg Gymnasium


Astrid Gosvig Larsen og Emma Johanne Larsen


Charlotte Østerby og Gitte Lohmann, Silkeborg Gymnasium


Casper Ytting Pedersen

Nyfortolkning og kompromisets kunst

Eleverne hælder den urt op, som Grauballe Bryghus har stillet til rådighed. Urten fra Mosebryg – én af bryghusets klassikere – er nu klar i gryderne rundt omkring i grupperne. Charlotte Østerby og Gitte Lohmann har været tidligt på færde, da de samme morgen har hentet urten på bryghuset lige i nærheden. Der er rigeligt af den. De har været gavmilde på Grauballe Bryghus.

Gryden bobler lidt over, da væsken når kogepunktet efter lang tids venten. En duft, der mest af alt minder om øllebrød, breder sig, da eleverne plumper humlen ned i væsken. Humlen flyder rundt i en lille stofpose, så den sidenhen kan tages op, uden at øllet bliver grumset. Eleverne tilføjer forskellige varianter af humle i løbet af formiddagen, mens gryderne koger rundt omkring i grupperne.

Herefter skal grupperne vælge smag: passionsfrugt og lemon. Nogle er ikke helt så vilde med øl, så det bliver kompromisets kunst, når man arbejder i grupper.

Emma, Casper, Sigurd, Astrid og Clarissa har været en fast gruppe i forløbet. De er vant til at arbejde sammen, og stemningen er lettere løssluppen. Det er ikke alle, der kan stå over gryden, så der er overskud til at se lidt på de øletiketter, de også har fået til opgave at designe.

 

Den som aldrig har prøvet af fejle

Hen over gangen mod kantinen kan man på Silkeborg Gymnasium læse teksten: Den som aldrig har prøvet af fejle, har aldrig prøvet noget nyt. Et citat af Albert Einstein. Citatet indrammer meget godt elevernes oplevelse med ølbrygning.

Også hos Grauballe Bryghus kan man relatere til, at tingene ikke altid går som planlagt. Det er et håndværk at brygge øl, og nogle gange ryger der en bryg i kloakken.

- Det skal være perfekt det hele for de unge i dag. De tror, at hvis man laver fejl, så er man en looser. Det kan ikke være længere fra sandheden. Hvis man laver fejl, når man brygger øl, ender man blot med et andet resultat, end man troede. Det skaber af og til nye smagsvarianter, fortæller Flemming Lindgaard, der er brygmester på Grauballe Bryghus

Flemming Lindgaard forklarer, at når eleverne brygger øl, er det i bund og grund de samme processer og betragtninger, som en erfaren brygmester går igennem. Han bekræfter, at de unge har ret godt styr på det, men at det faktisk er vandet i Silkeborg, der er en stor faktor for smagen.

- Nu fik de unge min opskrift, men hvis et andet bryghus bryggede videre på min urt, ville øllet smage helt anderledes. Her i Silkeborg er det vandet – det dejlige bløde vand – der gør, at vi kan lave vores øl, som vi gør. Det er humlen og vandet, der afgør bitterheden, forklarer han


Flemming Lindgaard, Grauballe Bryghus

Øllet kender ikke klokken

Flemming Lindgaard er oprindelig uddannet mejerist, men valgte senere i sin karriere at gå i lære som brygger hos William Frank, der etablerede Grauballe Bryghus. Bryghuset laver stadig øl, som var det et stort hjemmebryggeri.

Ølbrygning på bryghuset er derfor heller ikke meget anderledes end den måde, eleverne laver øl på ude på Silkeborg Gymnasium; ganske få kilometer fra Grauballe. Det er blot i mindre målestok, og bryghusets gryder eller kedler er større.

For brygmesteren har det været spændende at fortælle om og fremvise sit arbejde for eleverne. Selvom han byttede ostene ud med øl, er der imidlertid ligheder:

- Ting går så hurtigt i dag, men når man brygger øl, er det som at lave gode oste. De kender heller ikke klokken

Virtuelt virksomhedsbesøg

Det var meningen, at eleverne skulle besøge Grauballe Bryghus, men grundet COVID-19 blev der sat en stopper for det. Både lærere og Grauballe Bryghus var dog meget opsatte på at forløbet skulle lykkedes. Derfor tog Flemming Lindgaard sin iPad med i produktionen og viste sin arbejdsplads frem for eleverne, der så med fra Silkeborg Gymnasium. Han fortalte, hvad der sker i de forskellige kedler, og hvordan man tapper øl.

- Det virtuelle møde med Flemming var en oplevelse for eleverne. Det var lidt exclusive for dem at høre om hans vej til at blive brygmester og se en direkte anvendelse af fagene, fortæller Gitte Lohmann

Udover det virtuelle besøg på Grauballe Bryghus fik eleverne mulighed for at smage på forskellige typer af øl til det virtuelle arrangement ’Smagen af Øl’, der var stillet til rådighed af Aarhus Universitet.

- Eleverne duftede og smagte, hvis de havde lyst til det, på humle og malt. De fik fingrene i de råmaterialer, man bruger til ølbrygning. Det var en sanselig oplevelse, hvor de fik smagt på mange forskellige øl fra den helt mørke til den helt lyse og alkoholfri øl, fortæller Charlotte Østerby

Eleverne skrev desuden opgaver om ’Gærceller i vækst’ og artikler til et tænkt videnskabeligt tidsskrift. De fik et historisk tilbageblik på, hvordan viden og opfindelser inden for biologiske og kemiske processer og mikrobiologi har bidraget til den hygiejne, vi tager for givet i dag.

Og eleverne holdt dampen oppe til sidste øldråbe.

 

Fagene kobles til virkeligheden

Skole-virksomhedssamarbejdet mellem Grauballe Bryghus og Silkeborg Gymnasium er en del af et projekt støttet af Region Midtjylland og deres målrettede indsats for at højne unges viden og interesse for de naturvidenskabelige og tekniske uddannelser.

Bag projektet står Tektanken hos Naturvidenskabernes Hus. Projektet foregår i samarbejde med fem midtjyske gymnasier (Silkeborg Gymnasium, Bjerringbro Gymnasium, Tradium i Randers, Risskov Gymnasium og Vestjysk Gymnasium Tarm), der alle udvikler virkelighedsnære undervisningsforløb i samarbejde med en virksomhed.

- Lærerne har været i førersædet fra start og vist deres engagement i at skabe et forløb, der ramte lige ned i de unges virkelighed. Det er skønt at se, hvordan de har taget udgangspunkt i noget, eleverne kan forholde sig til, forklarer Karina Esmine Ibsen, der er projektleder for samarbejdet mellem gymnasier og virksomheder i Naturvidenskabernes Hus

Samtlige elever svarer i evalueringen af projektet, at de ved at møde en medarbejder fra en virksomhed fik ny viden, de kunne bruge i deres projekt. Tre ud af fire elever fik desuden ny viden om uddannelse og job inden for naturvidenskab og teknologi.

 

FAKTA OM ØL

  • Øl består grundlæggende af vand, byg- eller hvedemalt, humle og gær.
  • Produktion af øl bygger på viden om biologiske og kemiske processer.
  • Hvad enten man brygger øllet på traditionel vis eller med hjælp af moderne og højteknologiske metoder er hovedtrinene i processerne de samme.

 

KONTAKT

Har du spørgsmål til vores samarbejde mellem gymnasier og virksomheder, er du meget velkommen til at kontakte os.