Jet-Net.dk skifter navn til Tektanken

Et helt nyt udsende med nyt logo, nye farver og en forbedret hjemmeside, der nu indeholder en overskuelig portal for skolevirksomhedssamarbejderne.

Skole-virksomhedsnetværket Jet-Net.dk skifter navn til Tektanken. Samtidig udrulles der et helt nyt udseende med nyt logo, nye farver og en markant forbedret hjemmeside, der nu indeholder en overskuelig portal for skolevirksomhedssamarbejderne. 

Flere måneders forberedelse og arbejde i kulisserne når nu en vigtig milepæl. Fra i dag hedder skole-virksomhedsnetværket under Naturvidenskabernes Hus ikke længere Jet-Net.dk, men i stedet Tektanken.  

Navneskiftet er sket for at skabe en endnu bedre platform for skolevirksomhedssamarbejder i Danmark, siger direktør i Naturvidenskabernes Hus, Nanna Seidelin.  

”Tektanken består af en lang række danske virksomheder, der har besluttet sig for at gøre en forskel sammen. De vil vise de unge alle de mange spændende jobmuligheder, der findes med en uddannelse inden for naturvidenskab og teknologi,” siger hun. 

Over 100 virksomheder er i dag med i Tektanken. Blandt andre kernevirksomhederne Danfoss, Grundfos, Haldor Topsøe, Microsoft, Novozymes og Coloplast. 

TEKTANKEN HJÆLPER VIRKSOMHEDERNE MED AT ÅBNE DØRENE 

Jet-Net.dk har siden begyndelsen i 2012, hvor navnet og konceptet blev skabt ud fra Hollandsk forbillede, leveret mange frugtbare samarbejder mellem skoler og virksomheder. Det nye navn indgår i en generel styrkelse af skolevirksomhedssamarbejderne, så endnu flere virksomheder får lyst til at gøre en forskel. 

Tektanken er nemlig også en overskuelige portal med alle de skolevirksomhedssamarbejder, som ligger i netværket. Portalen skaber et overblik og giver både virksomheder og lærere en mulighed for at lade sig inspirere til spændende skolevirksomhedssamarbejder. Men der er mangel på spændende virksomhedsforløb, fortæller Nanna Seidelin.  

”Interessen er meget stor fra skolerne, og der er brug for, at mange flere virksomheder åbner op. Vi er klar til at hjælpe alle virksomheder, der vil tage ansvar for fremtidens medarbejdere, ” siger Nanna Seidelin. 

HVAD KAN DET NYE NAVN 

Selve navnet Tektanken skaber associationer til teknologi og til en tank, altså en beholder, eller til en tanke. Nanna Seidelin forklarer: 

”Vi ville meget gerne skabe en sammenhæng til teknologi. Teknologi bliver kun en vigtigere del af vores samfund, og vi vil gerne inspirere de unge til en interesse for teknologi og naturfag,” siger hun. 

Selve ”tanken”-delen af navnet kan forstås dobbelttydigt. 

”Tektanken er også en beholder eller et reservoir af erfaring, rollemodeller, nysgerrige elever, spændende virksomheder og dedikerede lærere, der tilsammen kan gøre en forskel,” siger Nanna Seidelin og tilføjer:   

”Eller det kan forstås som en tanke, for eksempel unges overvejelser om at blive faglærte eller tage en uddannelse inden for IT.”  

Erfaringer viser, at samarbejdet med virksomheder i høj grad fungerer som øjenåbner og inspiration for eleverne. På den måde kan Tektanken inspirere fremtidens medarbejdere. 

Yderligere oplysninger og kommentarer 

Direktør Nanna Seidelin, ns@nvhus.dk / 2941 1133

Programchef Jeppe Hust, jh@nvhus.dk / 29700377

Kommunikationschef Bjørn Kock Lærkedahl, bkl@nvhus.dk / 5119 4944 

Tektanken er støttet af:

Fremstillingsindustrien, Novo Nordisk Fonden, Nordea-fonden, Lundbeckfonden og Villum Fonden.

FRA 444 NAVNEFORSLAG TIL ÉT 

SIDEN EFTERÅRET 2017 HAR EN MEGET GRUNDIG PROCES MED KONTRAPUNKT, DER BÅDE HAR BISTÅET MED AT UDVIKLE NAVNET OG DEN NYE VISUELLE PROFIL, SKÅRET 444 NAVNEFORSLAG NED TIL KUN ÉT, TEKTANKEN. 

LÆS MERE OM PORTALEN, HVOR SKOLE-VIRKSOMHEDSSAMARBEJDERNE KAN SES.

Andre nyheder

Kontakt

Kontakt