Tidlig indsats kan på sigt give flere kvinder i STEM

Otte ud af ti indskolingselever mener, at de efter et Lego Boost-forløb i Naturvidenskabernes Hus kan programmere en robot. Den selvtillid og tro på egne evner er altafgørende, når eleverne på sigt skal vælge uddannelse og karriere. Forskning har vist, at især pigernes tro på egne STEM-kompetencer falder i takt med, at alderen stiger. Derfor er en tidlig indsats vigtig.

Der er brug for flere kvinder i STEM, men de kommer ikke af sig selv. Optaget på de tekniske uddannelser i 2018 taler sit tydeligt sprog med en procentuel skævvridning i kønsfordeling på forskellige uddannelser.

 

Erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser 

Kvinder 

Mænd 

Det IT-faglige område 

28 

72 

Det tekniske område 

24 

76 

Erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser i alt 

59 

41 

 

Bacheloruddannelser 

 

Kvinder 

 

Mænd 

Naturvidenskab 

44 

56 

Teknisk Videnskab 

33 

67 

Bacheloruddannelser i alt 

54 

46 

 

Statistik for optag på videregående uddannelser 2018 fordelt på køn, udvalgte tal i procent.
Kilde: Uddannelses- og forskningsministeriets rapport over optag 2018. Rapport nr. 13.

.

.

I den seneste udgave af PISA-undersøgelsen (Christensen, 2016) fremhæves det, at drengenes selvtillid i forhold til at løse naturvidenskabelige opgaver er signifikant større end pigernes. Undersøgelsen er lavet i 41 lande, men særligt i Danmark er kønsforskellen stor. En del af forklaringen er, at de unges tiltro til egne evner har indflydelse på deres interesser, og derfor er forskellen i pigers og drenges selvtillid en stor del af årsagen til det kønsopdelte uddannelsesvalg inden for STEM(Puggaard et. al. 2016).

Derfor er det særligt vigtigt at lave indsatser, der modvirker opfattelsen af, at STEM kun er for drenge, fortæller Maiken Lykke Lolck, udviklingschef i Naturvidenskabernes Hus:

”Det er vigtigt at vise, at piger og drenge har lige muligheder for at blive gode til STEM, og at der ikke er tale om drengefag og pigefag.”

En medfødt interesse for STEM

At piger interesserer sig mindre for STEM end drenge, er en tendens, der udvikles med alderen. Forskning har vist, at det generelt er betydningsfuldt for piger, at de ser det fag og den uddannelse, de vælger, som nyttig. Et andet afgørende faktum for valg af uddannelse er identitetsskabelsen, der knyttes til uddannelserne. En undersøgelse foretaget på HTX-uddannelsen viser, at hver femte pige og hver tredje dreng er enig i, at ”rigtige piger interesser sig ikke for teknik- og naturvidenskab”(Ulriksen et al., 2007 i Nielsen 2017).

Som børn er fortællingen en anden. Børn interesserer sig naturligt for naturvidenskab, teknologi og it, og alle børn, uanset køn, er nysgerrige på STEM, og denne nysgerrighed omsættes gerne til konkret handling. I et omfattende litteraturstudium(Nielsen, 2017) fastslås det, at denne interesse fortsætter i grundskolen, hvor eleverne generelt har en interesse for natur og teknologi, og hvis der bruges IT i undervisningen, motiveres interessen til at udvikle sig yderligere.

Kønsneutraliteten i elevernes tidlige interesse for STEM, så lærer Merethe Grauslund Jensen også hos sine elever, da de besøgte Naturvidenskabernes Hus:

”Alle synes, at det vildt fedt. Der var ikke nogen af pigerne, der synes, at missionerne med politi og røvere kun var for drenge. Det var en fed leg for alle, både piger og drenge. De så, hvad mulighederne med teknologien var.”

Dog er det generelt en udfordring, at nysgerrigheden hos børnene daler løbende gennem deres udvikling og op gennem uddannelsessystemet – særligt hos pigerne. 

Hvis børn og unges interesse for STEM skal motiveres, så er det vigtigt at henvende sig til dem i grundskolen, da flere studier viser, at det er svært at påvirke de unges uddannelsesvalg, når de først har valgt en ungdomsuddannelse (Nielsen 2017). 

En tidlig indsats rettet mod både piger og drenge er derfor vigtig, pointerer Maiken Lykke Lolck:

”Vi skal stimulere elevernes, og særligt pigernes, interesse tidligt ved at give dem nogle succesoplevelser med IT og teknologi, som kan være med til at fastholde deres interesse, når de bliver ældre.”

 

Lego Boost(er) selvtilliden

”Eleverne havde en vild god dag, og de var helt oppe og køre. Naturvidenskabernes Hus er et fantastisk sted for eleverne. De synes, det er vildt fedt med et sted, hvor man kun nørder.”-Merethe Grauslund Jensen, lærer, Søndervangskolen. 

Merethe Grauslund Jensenbesøgte Naturvidenskabernes Hus sammen med sine tre 2. klasser, hvor de alle deltog i et Lego Boost-forløb. Forløbet er udviklet i 2018, og formålet med forløbet er at give indskolingselever en succesoplevelse med IT og teknologi i form af simpel kodning med piktogrammer.

Lego Boost-forløbet introducerer eleverne for STEM og IT på en spændende og anderledes måde gennem leg og programmering. Med forløbet fanges elevernes interesse i en tidlig alder i håbet om, at de på sigt bibeholder/udvikler deres interesse.

Det vigtigste er, at forløbet skal være sjovt, og eleverne skal grine. Eleverne arbejder med missioner, hvor de skal køre på en bane, de skal være både politi og røvere, og de skal indtale stemmer til Lego-robotter. De skal gå på opdagelse i den tekniske verden ved at flytte forskellige ikoner ned på en proceslinje, så robotten agerer præcis, som de koder den til. Indskolingseleverne skaber derved selv udfaldet ved hjælp af simpel kodning.

Og det virker! Evalueringen fra forløbet viser, at 84% af eleverne svarer, at de nu kan programmere en robot. At otte ud af ti elever giver dette svar efter besøget viser, at forløbet giver indskolingseleverne troen på egne evner.

Derudover svarer 93% af eleverne, at de har haft en spændende dag, og 87% vil gerne besøge Naturvidenskabernes Hus igen.

Merethe Grauslund Jensener heller ikke i tvivl om, at et forløb som dette har betydning for elevernes interesse for teknologi og IT:

Eleverne synes, at det var smart, at man kunne bruge iPad’en eller telefonen til noget andet. De opdagede, at teknik også kan være hjælpemidler og ikke kun underholdning. Det er derfor nogle små frø, vi nu planter hos eleverne, om hvad vi skal på sigt, og hvad IT og programmering kan bruges til i fremtiden.

Generelt har de deltagende lærere været begejstret over forløbet. I evalueringen svarer 100% af lærerne, at de er enige i, at deres elever har haft en god og lærerig oplevelse, og 100% af lærerne svarer, at deres elever har fået større forståelse for programmering.

Netop fordi forskningen viser, at en tidlig indsat er væsentlig, kan forløb som dette være med til at udvikle både pigernes og drengenes interesse for STEM.

 

7000 elever på besøg i Naturvidenskabernes Hus

I 2018 lægger omkring 7000 elever vejen forbi Naturvidenskabernes Hus. Indskolingselever har programmeret med Lego Boost, og udskolingselever har været animatorer for en dag, når forløbet om mikroorganismer, gæring – og animation løb af stablen.

Nogle elever mødte Naturhelten til Naturheltenes dag, og for andre var fremtidens plastik besøgets omdrejningspunkt.

4. klasseelever har deltaget i ”Bliv klar til Naturfagsmaraton”, og piger har deltaget i Tektankens landsdækkende aktivitet Girls’ Day in Science, der, blandt mange andre steder, også blev afholdt i Naturvidenskabernes Hus.

Til Girls’ Day in Science i Naturvidenskabernes Hus var piger og STEM i fokus, og kvindelige rollemodeller fortalte udskolings- og gymnasiepiger om de mange muligheder en fremtid, inden for STEM, har at byde på.

 

Udviklingen af Lego Boost-forløbet og de mange besøg i Naturvidenskabernes Hus er blandt andet blevet en realitet grundet støtten fra Poul Due Jensens Fond.

Kilde: Uddannelses- og forskningsministeriets rapport over optag 2018. Rapport nr. 13.

Kilde: Håndbog om tiltrækning af piger til Science, Technology, Engineering and Mathematics (STEM), Kristian Mørk Puggaard og Line Bækgaard, 2016

Kilde: Litteraturstudium til arbejdet med en national naturvidenskabsstrategi 2017, Institut for Naturfagenes Didaktik, Københavns Universitet, Redigeret af Jan Alexis Nielsen

Kilde: PISA 2015 Danske unge i en international sammenligning, Vibeke Tornhøj Christensen (red.), 2016