Rettet 13. marts: Messer aflyst på grund af coronavirus

Rettet 13. marts 2020: Tidligere fremgik det af denne artikel, at vi deltog i tre undervisningsmesser. Både Big Bang og Skolemessen er som følge af udbruddet af Coronavirus aflyst.

Naturvidenskabernes Hus deltager på tre undervisningsmesser i foråret. Du kan møde os på vores stand på både Læringsfestivalen den 4. og 5. marts, på Big Bang den 18. og 19. marts og på Skolemesssen den 22. og 23. april.

Rettet 13.  marts 2020. Vores deltagelse i Big Bang og Skolemessen er aflyst som følge af Coronavirusudbruddet. 

Er du interesseret i at høre mere om, hvad vi kan tilbyde af spændende undervisningsforløb? Så kom forbi vores messestand på Danmarks Læringsfestival 2020 i Bellacenteret den 4. og 5. marts.

Her vil Jannik og Michael kunne fortælle meget mere om vores Tekcases, som er gratis undervisningsforløb med virksomhedsbesøg målrettet udskolingen i naturfagene og matematik.

Tekcases kan bookes lige nu via vores portal på www.tektanken.dk.

Du kan læse meget mere om Tekcases her.

GIRLS’ DAY IN SCIENCE OG NATURFAGSMARATON

Du kan også høre meget mere om Girls’ Days in Science, hvor vi hvert år sætter fokus på piger og kvinder i naturvidenskab og teknologi. Næste Girls’ Day in Science er den 30. september, og vi åbner for tilmeldingerne den 1. april. Du kan allerede nu se de første virksomheder på www.tektanken.dk.

Hvis du er lærer på mellemtrinnet, så kom forbi og hør om vores store, landsdækkende konkurrence Naturfagsmaraton. Der netop nu er i gang i 57 kommuner landet over.

HELT SPOR OM SKOLE-VIRKSOMHEDSAMARBEJDE PÅ BIG BANG

Naturvidenskabernes Hus er medarrangør af Big Bang-konferencen, der i år afholdes den 18. og 19. marts i Odense.

På Big Bang står vi bag et helt spor med fokus på samarbejdet mellem skoler og virksomheder. Her vil være masser af inspiration og konkret viden at tage med hjem. Virksomhederne stiller sig allerede til rådighed med deres medarbejdere, teknologier og faglige praksis. Hvad giver det af muligheder i undervisningen? På dette spor diskuteres udfordringer og løsninger i forhold til skolevirksomhedssamarbejde.

Vi har også arrangeret sporet Engineering og teknologi. Her bliver du præsenteret for konkrete engineeringforløb, der styrker elevernes evner til problemløsning og motiverer dem til selv at opsøge viden. 

Vi håber, at se mange af jer derude til forårets messer!

HENT VORES FLYERS OM GIRLS’ DAY IN SCIENCE, NATURFAGSMARATON OG TEKCASES!

Andre nyheder

Kontakt

Kontakt