Naturfag begejstrer elever gennem mening og relevans

Gennem eksperimenterende og praksisnær undervisning skaber Naturvidenskabernes Hus begejstring for naturfag blandt børn og unge. Følg med, da 9. årgang fra Søndervangsskolen i Hammel deltog i forløbet ’Pas på vores vand’.

Vi er i udkanten af Bjerringbro, i Naturvidenskabernes Hus, en regnvåd torsdag morgen i november. Karsten Thorkild Sørensen, tidligere folkeskolelærer og i dag et fast element, når skoleelever kommer på besøg i huset, går en sidste runde, inden bussen som aftalt triller ind på parkeringspladsen et kvarter i ni.

– Der kommer de, siger han, og trækker det foldede skjorteærme op. Konstaterer, at tidsplanen holder.

Karsten Thorkild Sørensen udgør sammen med Kurt Engelbrecht Henriksen det makkerpar, der gennem de næste fem timer skal gøre en forskel for de fremmødte elever. Kurt Engelbrecht Henriksen, projektleder i en delt stilling mellem Naturvidenskabernes Hus og Grundfos, har været med til at udvikle forløbet. Tilsammen har de årtiers erfaring med at undervise børn og unge i naturfag.

ELEVER FINDER BÆREDYGTIGE LØSNINGER PÅ VANDMANGEL

På denne torsdag er 66 skoleelever fra 9. årgang på Søndervangsskolen i Hammel mødt op for at deltage i forløbet ’Pas på vores vand’. Forløbet sætter fokus på det pres, der er på vores drikkevandsressourcer globalt. Det er målrettet elever i udskolingen, som gennem praktiske øvelser skal forstå og finde løsninger på, hvordan vi ved at genanvende vand kan være med til at løse de udfordringer, der knytter sig til FN’s verdensmål om rent vand og sanitet.

Ja, vi står med nogle udfordringer i verden, men vi har rent faktisk også mulighed for at handle på dem. Vi kan rent faktisk gøre noget, og det er det, I skal lære i dag.

Med de ord, sætter Kurt Engelbrecht Henriksen rammerne for dagens forløb, da eleverne har fundet plads på øverste etage i Naturvidenskabernes Hus. I små grupper fordeler de sig ved rækker af borde med hver deres minimodel af et hus foran sig. Huset, der kunne være deres eget hjem, er udstyret med køkken, toilet og bryggers, men før det kan tages i brug, skal det tilsluttes forsyningsnettet. Vand, der går ind i huset, skal have drikkevandskvalitet, mens vand, der går ud af huset, skal være spildevand. Dagens første opgave er at få rørføringen på plads. 

GØR EN FORSKEL MED NATURFAG OG FÅ ET MENINGSFULDT LIV

Det er ikke tilfældigt, at en global udfordring er bragt ned til et niveau, som eleverne kan forholde sig til. Det betyder nemlig noget for elevernes begejstring, at de arbejder med et problem, der er aktuelt. Det skal give mening for dem, og de skal kunne relatere det til deres hverdag, forklarer Kurt Engelbrecht Henriksen. I udskolingen vil mange unge rette fokus mod deres egen identitet – hvordan de ved at gøre en forskel i verden kan skabe et meningsfuldt liv.

– Jeg synes, det var rigtig spændende. Jeg lærte en masse om bæredygtighed, og det var rigtig interessant at prøve kræfter med microbit. Jeg vil helt klart også efter turen herud tænke mere over at genbruge vandet, og jeg har fået øjnene op for, at vandmangel er et stort problem, skriver en elev i sin evaluering af dagen.

LÆRERE OG ELEVER GIVER FORLØBET TOPKARAKTER

Alle elever og lærere, der har deltaget i ’Pas på vores vand’, har evalueret forløbet. I alt har 26 lærere og 365 elever besvaret spørgeskemaet, og der er god grund til at fortsætte med ’Pas på vores vand’. Fire ud af fem lærere har fået ny faglig viden og inspiration til deres undervisning, og samtlige lærere anbefaler forløbet til andre. Samtidig oplever fire ud af fem elever, at teknologi og naturvidenskab er blevet mere spændende, efter de har deltaget i forløbet. Ni ud af 10 elever lærte noget nyt på dagen.

– Lærerne var rigtig gode, og man kunne tydeligt mærke, at de var meget interesserede i emnet, og deres energi smittede virkelig af på os elever. Normalt synes jeg, at sådan noget som fysik kan være lidt kedeligt, men I gjorde det interessant, skriver en elev i sin evaluering af dagen.

”MENNESKET HAR BRUG FOR HANDLEMULIGHEDER FOR AT BEVARE HÅBET”

Rundt omkring ved de små borde er alle huse nu tilsluttet forsyningsnettet, og det er blevet tid til workshops. Eleverne skal indsamle ny viden, som de skal bruge til at finde en løsning på dagens problem – et bud på, hvordan mest muligt vand kan genanvendes i deres minimodel af et hus og dermed, hvordan vi nedsætter brugen af vores grundvand. På tre forskellige workshops får eleverne gennem praktiske undersøgelser viden om pumper, programmering og renseteknologier.

Karsten Thorkild Sørensen stikker hånden i en pose årgammel chips, som kan kvaser mellem sine fingre og smuldrer ned i en kande med vand. Han beder en pige om at puste i et sugerør for at tilsætte bakterier. Han tilsætter grus, sand og salt, og hælder til sidst al vandet i et stort kar. Ubehandlet spildevand, som det nu er op til eleverne at behandle med forskellige renseteknologier.   

– Mennesket har brug for at vide, at det har handlemuligheder. For hvis vi tænker, at vi ikke kan gøre noget ved et problem, så mister vi håbet og bruger dermed ikke vores handlemuligheder. Når vi arbejder med huset som en model for, hvordan vi kan genbruge drikkevandsressourcen, så er det fordi, at det er en model, de kender. De kan alle referere til deres eget hus, fortæller Karsten Thorkild Sørensen.

Det betyder noget for eleverne og deres motivation for opgaven, at de oplever at kunne handle på det problem, der er givet. ’Pas på vores vand’ er bygget op omkring en engineering-tilgang, hvor eleverne ved at undersøge forskellige elementer skal arbejde med deres eget bud på en løsning. Forløbet er desuden tværfagligt og trækker på både biologien, fysikken, kemien og geografien. Der er dermed flere elementer i spil, og netop den tilgang ser ud til også at påvirke elevernes motivation.

Det var fedt først at lære om de forskellige processer og så til sidst se hele processen som helhed. Mega lærerig, kreativ, udfordrende og sjov måde at arbejde på. Mega søde og åbne læremestre. Alt i alt en fantastisk underholdende dag,

skriver en elev i sin evaluering af dagen.

Efter tre timers praktisk arbejde med alt fra rensning af spildevand i mikrofiltre til programmering af intelligente pumpeløsninger er eleverne som nyuddannede, små ingeniører klar til et eftersyn af rørføringen i deres hus. Hvor i huset kan vandet genbruges og hvordan? Det er der mange gode løsninger på, og det er netop pointen.

7.000 elever besøgte Naturvidenskabernes Hus i 2019. Forløbene er støttet af Poul Due Jensens Fond og Viborg Kommune.

Andre nyheder

Kontakt

Kontakt