Vi ser anderledes ud: NVHUS har fået et nyt udtryk

NU SER VI ANDERLEDES UD 

Naturvidenskabernes Hus har fået et nyt udtryk, der er mere sigende for, hvem vi er. Vi er ikke kun Naturvidenskabernes Hus, Naturfagsmaraton eller Tektanken. Vi er én samlet organisation, der med alle indsatser inspirerer unge til en naturfaglig eller teknologisk fremtid.



I Naturvidenskabernes Hus har vi en ambitiøs målsætning om at inspirere børn og unge til en fremtid med naturfag og teknologi. Om vi bygger bro mellem skoler og virksomheder i 
Tektanken, afholder Naturfagsmaraton for 26.000 elever, tager imod tusindvis af skoleelever om året i vores særlige hus, afholder lærekurser, kampagnedage og meget, meget mere, så gør vi det som en samlet organisation. Det signalerede vores gamle udtryk ikke i tilstrækkelig grad. Det gør det nye. Vi har udviklet en klar visuel profil, der skaber sammenhæng på tværs.

DEN HVIDE VINKEL OG FARVEVALG 

For at skabe ensartethed har de tre nye logoer samme skrifttype. Derudover går den hvide vinkel  logoerne igen, men bruges forskelligt - alt efter om det er i sammenhæng med Naturvidenskabernes Hus, Naturfagsmaraton eller Tektanken. Bogstaverne har tre forskellige farver for ligeledes at signalere, at der er forskel på dem. Fælles for de tre logoer er den mørklilla bagrundsfarve. Den fælles baggrundsfarve underbygger ligeledes, at organisationen hænger sammen på tværs. 

 

Naturvidenskabernes Hus har vinklen placeret øverst med spidsen opad. Her illustrerer vinklen det fysiske tag på huset i Bjerringbro. Derudover er Naturvidenskabernes Hus moderorganisationen, og vinklen er derfor også et symbol for, at alle øvrige aktiviteter har til huse under dette tag. Orddelingen er ændret i det nye logo for at fremhæve skabe i midten af ordet. I Naturvidenskabernes Hus er vi i høj grad praktikerne, vi skaber vi inspiration, aktiviteter, koncepter med mere, hvilket det nye logo fremhæver. 

 

Naturfagsmaraton har to hvide vinkler i forlængelse af navnetVinklerne signalerer forløb, fart og fremdriftNaturfagsmaraton er et undervisningsforløb i de naturfaglige fag for 5. – 6. klasseelever. Forløbet afsluttes med lokale finaler, hvor der er fuld fart med stafetløb og opgaveløsning. De nyeste undervisningsdidaktikker (i år er engineering-didaktikken eksempelvis en del af Naturfagsmaraton), teknologier med mere inddrages i Naturfagsmaraton for at sikre fremdrift hvert år. 

 

Tektankens vinkler viser blandt andet, at netværket er en beholder - en tank. Indeni tanken er der skole-virksomhedssamarbejder, erfaring, praktiske opgaver, rollemodeller og nysgerrige elever, spændende virksomheder og dedikerede lærere, der tilsammen kan gøre en forskel. I tanken er der plads til dem alle. Derudover skaber vinklerne associationer til IT, naturvidenskab og teknologi, hvilket er sigende for netværkets fokus.  

Tektankens vinkler viser i to retninger for at signalere, at virksomhederne i netværket er forskelligartede. For eksempel favner Tektanken både it-virksomheder, betonstøberier, kaffeproducenter, men de har alle interesse for og lysten til at gøre en forskel for unge.

 

Se animationsfilm om det nye udtryk her.