Positiv feedback ”Animationer af naturens fænomener”

Ny naturvidenskabelig undervisningsmetode skal øge elevers læring i naturfag. Både lærere og elever er begejstrede efter pilotfasen.

Den naturvidenskabelige arbejdsmetode og det at producere en animation er på mange måder sammenfaldende. I naturfagene laver man en hypotese, en forsøgsopstilling og observerer, hvad der sker, hvorefter man fortolker resultaterne. Ofte vil eleverne være nødt til at gå tilbage og ændre på en eller flere af parametrene. På samme måde med animationer. Man laver et storyboard og designer en animationsfilm. Hvis noget ikke fremgår tydeligt, så går man tilbage og ændrer fx storyboardet.

”Når elever skal forklare noget med en animation, begynder de at reflektere over, hvilke elementer fra naturfagene, de skal have ind. Der opstår diskussioner i gruppen om, hvad der er rigtigt og forkert, og hvordan forklarer vi det her. For man kan ikke lave historier, der forklarer noget, som man ikke selv forstår. Vi kan se, at når elever arbejder med animationer, er de kreative og føler stort ejerskab for deres produkt. Nogen insisterer på at blive inde i frikvarteret eller arbejde videre i faglig fordybelse,” fortæller projektleder Torben Mikkelsen, Naturvidenskaberens Hus.

Det tekniske aspekt fylder mere
Fem lærere fra forskellige skoler har deltaget i første del af projektet – og ingen af disse eller deres elever har tidligere arbejdet med animationer. Lærerne er blevet klædt på ift naturfagsdidaktik, animationspædagogik og teknologi. Herefter har de afprøvet undervisningsformen i egne klasser i naturfag fra 4. årgang til og med 8. årgang. Undervejs har lærerne observeret hinanden og givet feedback på, hvad der skete i klasserummet. Undervejs i processen er såvel lærere som elever begyndt at stille krav til animationerne både ift. det naturfaglige indhold og til det animationstekniske.

Eksperterne på denne del af projektet har været didaktikekspert Martin Siladsen fra VIA University College, animationsunderviser Hanne Pedersen fra Animationsuddannelsen i Viborg - The Animation Workshop, og animationstekniker, Peter Smith, fra firmaet Tumblehead.

Ingen fribilletter
Erfaringerne viser, at den bedste gruppestørrelse er to personer, fordi de arbejdsopgaver, der er, når man animerer, passer godt til to personer.

”I en tomandsgruppe er der ingen fribilletter. Alle er nødt til at bidrage. Elever, som normalt har det svært i klassen fx ift boglig læring, er blevet aktive på et nyt grundlag. Eleverne har været seriøse, og de har følt stolthed ved deres produkt, når de har vist det frem,” fortæller Torben Mikkelsen.

Nye klassestrukturer
Arbejdsformen kan også være med til at ændre på indgroede strukturer i klassen.

En gruppe havde været lidt for sjuskede med deres animation. Havde det været en almindelig præsentation, havde de andre elever accepteret det, fordi eleverne havde høj status i klassen. Under arbejdet med animationer tog de andre elever det nu så seriøst, at de gav gruppen kritik. Det ville de efter lærerens vurdering ikke have gjort ellers.

Lærerne har også givet udtryk for, at værktøjet tydeligt viser, hvad eleverne har forstået og ikke forstået.

Ny lærerrolle
”Det har været spændende og udfordrende at skulle varetage en ny lærerrolle. Jeg har i højere grad skullet være konstruktivt spørgende og stille igangsættende spørgsmål. Hvor det almindeligvis er mig, der besvarer spørgsmålene, besvares disse nu med modspørgsmål,” fortæller Carsten Sommergreen, naturfagslærer ved Søndermarkskolen, som deltager i projektet sammen med Houlkær Skole, Bøgeskovskolen, Rødkærsbro Skole, Egeskovskolen og Søndermarkskolen.

Del II
Næste fase i projektet er, at erfaringerne bliver kondenseret på et website, som lanceres i efteråret. Herefter testes arbejdsredskaberne i en revideret form på Økolariet, hos Sciencetalenter og i Naturvidenskabernes Hus med en række animationsevents, som nu er på tegnebrættet.

 

SE EKSEMPEL PÅ ANIMATIONER

Vindmøller, Egeskovskolen, 6. årgang