Solsystemets oprindelse og jagten på liv i vores galakse

Gratis gå-hjem eftermiddag om meteoritter og liv i universet 15. juni 13-15. For alle interesserede lærere.

Er vi alene – og hvorfor er vi her? Gratis gå-hjem eftermiddag om meteoritter og liv i universet i Naturvidenskabernes Hus. For alle interesserede lærere. Dato og tidspunkt: Den 15. juni klokken 13-15. 

Findes der liv andre steder end på jorden? Hvorfor er vi her? Disse to spørgsmål har mennesket stillet sig lige så længe, vi har været intelligente nok til at formulere dem. I dag er vi snublende nær på at besvare det første spørgsmål, og vi gør store fremskridt i retningen af at forstå, hvordan vores eget solsystem opstod. 

På denne gå-hjem eftermiddag får du faglig inspiration til undervisning i liv i rummet, og du møder Danmarks meteoritekspert, Henning Haack, som udover at fortælle, giver dig lejlighed til at se nærmere på nogle af de meteoritter, der har gjort det muligt at rekonstruere Solsystemets oprindelse. Han fortæller også om baggrunden for, at man nu forestiller sig, at vi vil opdage liv andre steder inden for de næste 10 år – hvis liv vel at mærke er almindeligt i vores galakse.

Dagen skydes i gang med et oplæg om det nye ESERO Denmark, som koordineres af Naturvidenskabernes Hus. ESERO (European Space Education Ressource Office) er grundlagt under den europæiske rumfartsorganisation ESA. Formålet med ESERO er at styrke undervisningen og viden indenfor naturfag med fokus på rummet og rumfart. ESERO Denmark blev startet i 2017 efter at Danmark i en årrække havde været medlem af ESERO Nordic. Der er en række forskellige aktiviteter arrangeret af danske ESERO partnere. ESERO Manager Simon Olling Rebsdorf fra Naturvidenskabernes HUs giver eksempler på lærerkurser og materiale til din undervisning. Du kan læse mere om ESERO Danmark på www.esero.dk.

Er vi alene – goodiebag

Deltagerne får udleveret en ESA-Education-pose med det nyoversatte undervisningsmateriale Er vi alene, udviklet af rumeksperter og lærere i bl.a. England. Det tværfaglige materiale er målrettet elever på mellemtrin.

Program

13.00-13.10: Velkommen, v. Simon Olling Rebsdorf

13.10-13.30: ESERO Denmark – lærerkurser og undervisningsmateriale, ESERO manager Simon O. Rebsdorf

13.30-13.45: Fredagskaffe, kage og vand

13.45-15.00: Solsystemets oprindelse og jagten på liv i vores galakse, v. Henning Haack, projektleder og meteoritekspert, Astra.

15.00: God weekend.

Tid: Fredag den 15. juni kl. 13-15 i Naturvidenskabernes Hus

Sted: Naturvidenskabernes Hus, P. E. Eriksens Vej 1, 8850 Bjerringbro

Pris: Gratis.

Tilmeldingsfrist: Send en mail med antal deltagere samt din skoles navn til kontakt@nvhus.dk
– senest torsdag den 14. juni kl. 12.00.

Viborg Kommune og ESERO Denmark står for afholdelse og finansiering af arrangementet.

ESERO Danmark

ESERO (European Space Education Ressource Office) er grundlagt under den europæiske rumfartsorganisation ESA. Formålet med ESERO er at styrke undervisningen og viden indenfor naturfag med fokus på rummet og rumfart. ESERO Danmark blev startet i 2017 efter at Danmark i en årrrække havde været medlem af ESERO Nordic. Der er en række forskellige aktiviteter arrangeret af danske ESERO partnere. Du kan læse mere om ESERO Danmark her.

Andre nyheder

Kontakt

Kontakt