Stærke samarbejder på tværs styrker børns begejstring for naturfag og teknologi

Det er samarbejdet mellem blandt andet skoler, virksomheder og kommuner, der sikrer, at Naturfagsmaraton hvert år bliver en succes - ikke mindst for eleverne. Den 1. juni 2022 åbner tilmeldingen, hvor lærerne kan sikre deres klassers deltagelse i næste skoleårs Naturfagsmaraton og adgang til nye opgaver om højaktuelle emner.

 
Naja og Kristine fra 6.B på Rønbækskolen til konkurrencedag i Naturfagsmaraton. Bagerst Birthe Bitsch Mogensen, pædagogisk konsulent i Favrskov Kommune, og Nicolai Winther Birch, sektionsleder for anlægskonstruktioner hos COWI i Aarhus 

Hvert år udvikles der nye opgaver, som eleverne arbejder med hjemme på skolen, inden forløbet afsluttes med en konkurrencedag, hvor de dyster mod lokale skoler om de bedste løsninger på årets opgaver i deres kommune. Det er en fest for fællesskab, sammenhold og gode idéer, og i år kommer eleverne både til lands, til vands og i luften i opgaveløsningen.

Klimasikring, energi og isolering giver håb og handlekraft

Upcycling, klimasikring, energi og isolering, naturen omkring os og plastik i verdenshavene er bare nogle af de emner, som opgaverne fokuserer på. Eleverne bliver ikke bare klogere på vigtige dagsordener; de kommer også til at opleve, at de kan handle på dem. Opgaverne giver eleverne håb og handlekraft, og det er vigtigt for motivationen.


Stærke samarbejder baner vejen i kommunerne

Naturfagsmaraton lykkes takket være stærke, tværgående samarbejder mellem bl.a. skoler, virksomheder og kommuner. I år har 52 kommuner deltaget, og en af dem er Favrskov. Her har man besluttet, at samtlige elever i 5. og 6. klasse skal deltage i Naturfagsmaraton mindst én gang, og derfor dyster næsten 1.000 elever hvert år om trofæet. Stemningen var selvsagt høj i hallen, da der i år blev testet, konkurreret, repareret og samarbejdet med engagement og kampgejst, inden dagens vindere blev kåret.
 

COWI imponeret over eleverne

Nicolai Winther Birch, der arbejder som sektionsleder for anlægskonstruktioner hos COWI i Aarhus, lagde vejen forbi Rønbækhallen for at se elevernes kreative løsninger på den opgave, som han har været med til at udvikle: Byg en bro med COWI. Hvert år bliver to af de seks opgaver til Naturfagsmaraton udviklet i samarbejde med virksomheder, så eleverne udvikler løsninger på virkelighedsnære udfordringer. Og han er imponeret over børnenes broer, der både var kreativt udført, men netop også godt udtænkt og stærke i konstruktionen.

- Det er interessant at se, hvordan eleverne har arbejdet med de materialer, de havde til rådighed, bl.a. pap og papir. Papir forekommer måske som et svagt materiale, men når du folder det flere gange, bliver det pludselig meget stærkt. Eleverne opdager, hvor meget man kan med relativt simple materialer, og de får praktisk viden ud af at prøve sig frem. Fordi de har været nysgerrige og videreudviklet på deres modeller, har de fundet frem til løsninger, der faktisk kan bære meget vægt, siger Nicolai Winther Birch

 

 

Helle Kann, udviklingschef i Naturvidenskabernes Hus, og Nicolai Winther Birch, sektionsleder for anlægskonstruktioner hos COWI, tager et kig på elevernes løsninger på opgaven 'Byg bro med COWI'

Eleverne arbejder med Engineering-didaktikken, og her handler det netop om ikke at se svagheder i et projekt som fejl, men som muligheder for videreudvikling og forbedring. Det er i det hele taget en anvendelsesorienteret og problemløsende tilgang, som tager udgangspunkt i at løse et konkret problem eller behov. Populært sagt arbejder eleverne med at finde praktiske løsninger på virkelige problemer. 


Inspiration fra danske virksomheder 

I arbejdet med opgaverne til Naturfagsmaraton er eleverne også blevet opfordret til aktivt at søge inspiration og viden. Nicolai Winther Birch fortæller, hvordan kolleger i COWI er blevet ringet op af elever, der har bedt om gode råd og inspiration til opgaven.

- Kollegerne synes, det er spændende, at eleverne spørger dem til råds. Det får dem til at reflektere over både deres eget fag og arbejdsområde - og måske også tænke på fremtidens ingeniører, og dem vil vi jo gerne have mange af.

Politisk prioritering, struktur og samarbejde

Netop ingeniører er blandt dem, som vi kommer til at savne i fremtiden. Fremskrivninger viser, at der udover at mangle 99.000 faglærte i 2030 allerede i 2025 vil mangle 10.000 ingeniører og naturvidenskabelige kandidater. Mangel på arbejdskraft med STEM-kompetencer har konsekvenser for erhvervslivet, samfundsøkonomien og mulighederne for at gennemføre den grønne omstilling, der er behov for i de kommende år.

Derfor er det ifølge Birthe Bitsch Mogensen, pædagogisk konsulent i Favrskov Kommune, vigtigt med indsatser som Naturfagsmaraton. Hun er glad for at se så mange børn arbejde med naturfag, teknologi, håndværk og design. Hun fortæller, at det i kommunen er en helt bevidst prioritering, at alle elever i 5. og 6. klasse mindst én gang skal være med i Naturfagsmaraton.

- Det er afgørende, at der er opbakning fra politisk hold, så der afsættes midler i budgettet til de vigtige samarbejder, der kommer børnene til gode. Og så skal det understøttes på ledelsesniveau, siger Birthe Bitsch Mogensen og nævner tværfaglighed, organisering og struktur som vigtige elementer, som hun er i dialog med skoleledelserne om.

- Vi skal bære videre på nogle af de gode erfaringer, vi har. Det fungerer eksempelvis godt i et samarbejde mellem flere lærere på årgangen og med forskellige fagligheder. Derudover virker det godt med et lærerkursus forinden, hvor der arbejdes praktisk ind i opgaverne, men også sker videndeling mellem de deltagende lærere, så de er klædt på til opgaverne.

Hvert år udvikler Naturvidenskabernes Hus nemlig seks nye opgaver til Naturfagsmaraton, som eleverne så arbejder med i klasserne i ugerne op til konkurrencen. 

Fokus på fremtid og fællesskab

Favrskov Kommune har fokus på erhvervsuddannelserne, STEM og vigtigheden af, at både elever og lærere kender til de mange fremtidsmuligheder, der ligger her. Det er en af årsagerne til, at samtlige af kommunens 9. klasser besøger Naturvidenskabernes Hus til et forløb inden for de fællesfaglige fokusområder, som de kan bruge i forbindelse med deres eksamen. Specialklasserne har også undervisningsforløb i Naturvidenskabernes Hus, hvor de benytter den naturfaglige arbejdsmetode, og endelig kommer samtlige 2. og 4. klasser også forbi for at arbejde med programmering og engineering.

- Det er vigtigt at sikre, at der bliver arbejdet med innovation og engineering. Det understøtter arbejdet med det tværgående tema innovation og entreprenørskab i Fælles Mål, som skolerne skal arbejde med. I en klasse er det jo mange forskellige kompetencer, der kan komme i spil på denne måde, og det bliver tydeligt, at eleverne har forskellige styrker og brug for hinanden på forskellige områder. Så der er også stort fokus på fællesskabet, understreger Birthe Bitsch Mogensen, der har været lærer i 16 år, og derfor også kender bl.a. Naturfagsmaraton som lærer

Lærerstuderende som dommere

Dagens dommere til Naturfagsmaraton i Rønbækhallen er lærerstuderende fra 3. årgang på VIA University College i Aarhus, der hele dagen bedømte elevernes mange forskelligartede opgaver. Det er en model, der fungerer godt, ifølge lærerstuderende Emil Schmidt.

- Udover at det er en spændende dag, så er det også rart som lærerstuderende at få et indblik i nogle af de arbejdsformer og tilvalg, man kan involvere sig i senere som lærer, siger Emil Schmidt, der ser det som et godt break for eleverne fra den normale skolegang.

- Her prøver eleverne også fra en tidlig alder at tænke i innovative baner og reflektere over hverdagen omkring dem på en anden måde. Mange har eksempelvis kørt over Storebæltsbroen uden at tænke videre over det. Nu ved de noget om, hvad der skal til for at skabe en stærk konstruktion, der kan holde. De ved, at der findes broer i beton, jernbanebroer i gitterkonstruktioner af stål og stibroer, og de har endda erfaringer med at bygge noget med deres egne hænder. Det kan også være med til at påvirke, hvad de kommer til at arbejde med senere i livet.

 

 

Emil Schmidt, lærerstuderende på VIA University College i Aarhus, og hans medstuderende er dommere ved Naturfagsmaraton i Favrskov Kommune

Naja og Kristine fra 6.B på Rønbækskolen er enige med Emil Schmidt. De har sammen med Max og Emil fra samme klasse bygget den hvide bro. 

- Det har været supersjovt og kun en lille smule stressende at være med til Naturfagsmaraton, siger de og fremviser resultatet. 

 

Mere end 20.000 elever fra 5. og 6. klasse på skoler i hele landet deltager hvert år i Naturfagsmaraton - her Naturfagsmaraton i Favrskov Kommune, 2022

Om Naturfagsmaraton

  • Naturfagsmaraton er landets største konkurrence i naturfag, og et kreativt og innovativt undervisningsforløb med seks opgaver for 5. og 6. klasse i matematik, håndværk og design og natur/teknologi.
  • Alle elever kan være med i Naturfagsmaraton uanset deres faglige niveau. Opgaverne har en lav indgangstærskel og en bredde, der gør, at eleverne øger deres faglige motivation og interesse. Opgaverne gør undervisningen mere varieret og appellerende for forskellige elever.
  • Eleverne stifter bekendtskab med spændende, danske virksomheder og nogle af de aktuelle problemstillinger, som de arbejder med, i årets seks opgaver, der offentliggøres til august.
  • Når man som lærer tilmelder sin klasse Naturfagsmaraton, er det gratis at deltage i Naturvidenskabernes Hus’ kursus, der klæder lærerne godt på til at være med i Naturfagsmaraton. Det udbydes både som et fysisk kursus 10 forskellige steder i landet og som et online kursus.

KONTAKT

Kontakt os meget gerne, hvis du har spørgsmål.