STILLINGSOPSLAG: ØKONOMICHEF TIL NATURVIDENSKABERNES HUS

Vil du være en del af en dynamisk organisation, hvis formål er at skabe større interesse for de tekniske og naturvidenskabelige fag? Naturvidenskabernes Hus skal videreudvikles til fortsat at være en stærk platform for vores aktiviteter. Her kan du blive en væsentlig brik i vores fremtidige udvikling.

Brænder du for at gå foran og have ansvar samtidigt med, at du også gerne vil være med i det daglige arbejde med finanserne? Så søger vi nu en økonomichef, der vil være ansvarlig for Naturvidenskabernes Hus’ økonomi og administration.

Naturvidenskabernes Hus er et non-profit udviklings- og besøgscenter, der bygger bro mellem skoler og virksomheder, udvikler praksisnært undervisningsmateriale og hjælper lærerne med at udvikle inspirerende og anvendelsesorienteret undervisning.

Det er vores mål, at mange flere unge vælger en uddannelse inden for IT, teknologi, naturvidenskab og håndværk til gavn for erhvervslivet, samfundet og en bæredygtig fremtid. 

OM JOBBET

Et af dine primære ansvarsområder vil være opfølgning på fondsmidlerne i samarbejde med projektlederne og afrapportering af disse. Du vil være en del af ledergruppen, og derudover stå for:

  • Budgetplanlægning
  • Årsregnskab
  • Forecast og intern rapportering
  • Ressourcestyring i dialog med projektlederne
  • Løn og momsafregning
  • Ansvar for de administrative systemer (Timeregistrering, fakturasystem, E-conomic, Danløn og Sharepoint)

OM DIG

Vores nye økonomichef har en baggrund som revisor eller tilsvarende, det vil være et plus hvis du har erfaring fra en projektorganisation, og du derudover en glad, robust, arbejdsom og social person, som:

Har mod på at lede økonomiafdelingen i en organisation, hvor folk brænder for det, de laver. 

  • Er struktureret
  • Er en tydelig skriftlig og mundtlig kommunikator - både internt og eksternt
  • Kan skabe overblik
  • Kan bidrage til strategilægning for Naturvidenskabernes Hus

VI KAN TILBYDE

Vi tilbyder en stilling, hvor du har mulighed for at sætte dit tydelige aftryk på en ambitiøs organisation.

Vi tilbyder dig muligheden for at arbejde sammen med 17 dygtige medarbejdere, en engageret bestyrelse, og også at få mulighed for at gå selvstændigt og proaktivt til opgaverne.

Vi tilbyder dig en stilling, hvor du har mulighed for at bidrage til, at interessen for de tekniske og naturvidenskabelige fag styrkes i Danmark og i en organisation, som rigtig mange gerne vil samarbejde med.

Løn fastsættes ud fra kvalifikationer. Arbejdstiden er gennemsnitligt 37 timer ugentligt, med pensionsordning. Du har ret til ferie efter gældende lovgivning samt feriefridage.

OM OS

Naturvidenskabernes Hus blev indviet i 2009 med støtte fra blandt andre Realdania, Viborg Kommune og Poul Due Jensens Fond.

Naturvidenskabernes Hus har som mål, at mange flere unge vælger en uddannelse inden for IT, teknologi, naturvidenskab og håndværk til gavn for erhvervslivet, samfundet og en bæredygtig fremtid.

Vi bygger bro mellem skoler og virksomheder, udvikler praksisnær undervisningsmateriale og hjælper lærere med at udvikle inspirerende og anvendelsesorienteret undervisning.

Rekrutteringen bliver varetaget af Progreso A/S. Vil du vide mere om jobbet er du meget velkommen til at kontakte associeret partner Charlotte Svane på tlf. 3138 1609.

 

SØG STILLINGEN