STILLINGSOPSLAG: Event-piloter til Naturfagsmaraton

Har du lyst til at være event-pilot en spændende arbejdsplads, der har til hensigt at begejstre og øge børn og unges interesse og motivation for de naturvidenskabelige fag? har du nu muligheden for at komme helt ned i børnehøjde og udvikle dine evner som formidler. 

Naturvidenskabernes Hus søger to event-piloter til afvikling af Naturfagsmaraton, som er Danmarks største konkurrence i naturfag. Som event-pilot for Naturfagsmaraton bliver du oplært til at styre konkurrencedage, hvor skoleklasser mødes og dyster i naturvidenskab over hele landet. Konkurrencedagene afvikles i perioden fra 1. januar til 1. juni 2021. 

Læs mere om Naturfagsmaraton her

 

Dine kvalifikationer

  • Du kan lide at tale foran mange voksne og børn  
  • Du har en god energi, er udadvendt og kan brænde igennem på en skærm 
  • Du har en god fysik og mod på praktiske opgaver 
  • Du trives med et tæt samarbejde med dine kolleger og kan bevare overblikket i pressede situationer 
  • Du har erfaring med formidling  
  • Du har mod på at blive oplært til at styre en konkurrencedag på lokale skoler og gennem video 

 

Vi tilbyder

  • Ansættelse i en spændende organisation, der er med til at styrke børn og unges interesse for naturfag 
  • Træning i formidling til målgruppen 
  • Et arbejde, hvor du vil møde begejstrede og nysgerrige børn og unge fra hele landet både online og IRL 
  • Et sjovt og anderledes job, hvor du får erfaring med formidling til børn, praktisk organisering og samarbejdsevner 
  • En månedsløn på 24.000 kr. 

Arbejdstiden vil variere fra uge til uge, men i gennemsnit være 37 timer ugentligt. Arbejdstider aftales inden opstart. Der er tale om en tidsbegrænset stilling fra den 1. januar til 1. juni 2021. For den rette kandidat er der mulighed for opstart før den 1. januar 2021, og der kan desuden løbende blive mulighed for at lave aftaler om ekstra arbejde. 

 

LYDER DET SOM NOGET FOR DIG? 

Kom til tasterne og søg stillingen allerede i dag!  

Send din motiverede ansøgning og dit CV til kontakt@nvhus.dk med emnefeltet ‘Event-pilot’ senest den 12. oktober 2020. Vedhæft gerne en kort videopræsentation af dig selv. Vi afholder samtaler den 21. oktober 2020 

Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte os.