Mere end 150 elever tester opgaverne til Naturfagsmaraton 19/20

Byggeri, design, kreativitet og samarbejde er på skoleskemaet, når mere end 150 4. - 6. klasseelever tester de nye opgaver til Naturfagsmaraton 2019/2020.


Der udvikles hvert år nye opgaver til Naturfagsmaraton, og forberedelsen til undervisningsforløbet 2019/2020 er i fuld gang. Alle opgaver er ved at tage form, og en del af processen er, at opgaverne testes af forløbets hovedpersoner, nemlig eleverne.

Eleverne trak derfor i arbejdstøjet og testede forskellige opgaver, og for Benjamin fra 6. klasse på Hald Ege Skole var dagens mission at bygge en lyddæmper, der kunne sænke støjen fra en mobiltelefon:

”Det er spændene at have en lidt anderledes skoledag. Det sjoveste har nok været, da vi skulle teste, hvor stille vi kunne gøre vores telefoner. Jeg syntes, det kunne være mega fedt at have flere af sådan nogle dage her,” fortæller Benjamin.

Benjamin og hans klassekammerater testede opgaverne i Naturvidenskabernes Hus, og dagen var meget anderledes end de undervisningsdage, de plejer at have på skolen fortæller Benjamins klassekammerat Hailey:

”Det er meget sjovt, og anderledes end det vi plejer at lave på en skoledag. Jeg gad godt, der var flere af den her slags dage i skolen.”


Efter testrunden rettes opgaverne til, og indholdet i de endelige opgaver er fortsat hemmelig indtil offentliggørelse i det nye skoleår.

Naturfagsmaraton – skoleåret 2019/2020

De nye opgaver til undervisningsforløbet 2019/2020 frigives i november på www.naturfagsmaraton.dk, og de første konkurrencedage afholdes i januar 2020.

Naturfagsmaraton er støttet af:

Besøg i huset er støttet af: