Gymnasieklasser fra HTX Roskilde og Skt. Annæ Gymnasium har gennem seks uger arbejdet med vand og bæredygtighed i samarbejde med en virksomhed. Det styrker elevernes interesse og motivation, når de arbejder med en aktuel problemstilling, mener gymnasielærere. En gruppe valgte efterfølgende at indsende deres vandprojekt til Unge Forskere 2020, hvor de kvalificerede sig til finalen og særprisen Stockholm Junior Water Prize Denmark.
Emilie, Rasmus og Cecillie ved det. Christian, Victor og Benjamin ved det. Du skal tage dig lidt sammen, når du som 17-årig gymnasieelev skal præsentere dit vandprojekt for en person med en ph.d. i vandforsyning og 20 års erfaring i branchen. Og det gjorde de så. En onsdag eftermiddag i januar, da Rasmus Boe-Hansen, Innovation Manager hos Krüger, bad dem præsentere deres projekter.
Vi har fået en sjov idé med at bruge vedvarende energi fra vindmøller eller solen til at køre en elektrolyse af saltvand. Det hydrogen, vi får ud af elektrolysen, bruger vi til brændsel i en brændselscelle, hvor vi får energi igen og et restprodukt, som er vand. Så vi har altså renset havvandet, eller saltvandet, til rent faktisk at være rent vand,
fortæller Emilie, Rasmus og Cecillie.
Gruppen valgte senere at indsende deres projekt til Unge Forskere 2020 i kategorien Life science, hvor de kvalificerede sig til finalen og var blandt de projekter, der kom i betragtning til Stockholm Junior Water Prize Denmark.
ELEVER TÆNKER OG ARBEJDER SOM INGENIØRER
Til daglig går de tre elever på HTX Roskilde, hvor de gennem seks uger har samarbejdet med Krüger omkring deres studieretningscase. Forløbet startede ud med, at kemiingeniør Florian Wagner fra Krüger tog på besøg hos gymnasieklassen og introducerede eleverne til emnet. Efterfølgende arbejdede eleverne i mindre grupper med hver deres løsning på, hvordan vi med nye teknologier bedre kan udnytte den begrænsede mængde vand, vi har på jorden.
Gennem samarbejdet med en virksomhed oplever eleverne altså med udgangspunkt i en reel problemstilling, hvordan ingeniører tænker og arbejder. Det giver eleverne en anden forståelse for, hvordan deres fag anvendes i praksis, fortæller gymnasielærer Søren Blanke, der til daglig underviser på Sankt Annæ Gymnasium:
Det er vigtigt for eleverne, at de kommer ud og ser, hvordan folk med naturvidenskabelige uddannelser arbejder. Hvilke jobs har de, og hvordan ser de ud til at have det, der hvor de er. Det er ret fremmed for mange af dem, hvor de egentlig skal ende henne
siger Søren Blanke.
MØDET MED VIRKSOMHEDENS ANSATTE
Som afslutning på forløbet blev eleverne inviteret ud til Krüger i Gladsaxe, hvor alle grupper fremlagde deres projekter. Som til en konference var der på dagen arrangeret en poster session, hvor alle grupper på skift fik besøg af henholdsvis en ingeniør, en rekrutteringsmedarbejder, en gymnasielærer og en virksomhedskonsulent. Det førte mange gode faglige diskussioner med sig. For Christian, Victor og Benjamin var det kulminationen på seks ugers godt gruppearbejde:
Det fik os til at føle, at vi har gjort noget. At vi har fået noget ud af det her og arbejdet godt med projektet
fortæller Christian, Victor og Benjamin.
Gruppen havde valgt at arbejde med pesticider i drikkevandet og med egne ord fundet frem til en national løsning for udrensning af pesticidet triasol ved hjælp af bakterier. Og selvom det emne for mange ikke er almen viden, så kunne drengene med stort overskud fortælle følgende om deres tilgang til projektet:
“Det er faktisk ikke en særlig svær måde at arbejde på, for det er simpelthen bare research, skrive ned, research, skrive ned,” konstaterede de.
ELEVERNE FORSTÅR DERES FAG PÅ EN NY MÅDE
For mange elever vil forløbet være en anderledes måde at arbejde på, end de er vant til. Der findes ikke et facit, og svaret på problemstillingen står ikke skrevet i en bog. Andre vil opleve, at forløbet giver dem en større forståelse for deres fag. Det sker for eksempel, når de finder ud af, at pH-værdi ikke kun er noget, de skal kunne beregne, men en værdi, de kan forklare noget ud fra. Det fortæller gymnasielærer Kristian Gotthardt Olesen, der til daglig underviser på HTX Roskilde:
Nogle elever kan have en tendens til at tænke, at de andre nok er bedre end mig. Men så oplever de gennem et projekt som det her, at de faktisk kan rigtig meget. Og måske i virkeligheden også mere end nogle af dem, der til daglig virker som de fagligt stærke. Det kan sådan nogle forløb som det her
fortæller Kristian Gotthardt Olesen
For nogle elever er det en svær disciplin, mens det for andre kommer meget let. Uanset vil eleverne gennem forløbet komme til at arbejde med deres dybdeforståelse på tværs af fagene i gymnasiet.
MERE VAND OG BÆREDYGTIGHED I GYMNASIERNE
Når gymnasier og virksomheder går sammen om et undervisningsforløb, i det her tilfælde inden for vand og bæredygtighed, vil det styrke elevernes generelle forståelse for området. Det fortæller Michael Frellesvig Boss, specialkonsulent i Tektanken, der har arrangeret samarbejdet mellem de to gymnasier og Krüger.
“Vores mål er, at flere unge får interesse for området og på et oplyst grundlag nemmere kan tage stilling til, om en naturvidenskabelig eller teknologisk uddannelse er den rette vej for dem,” siger han.
Det samme gælder for Krüger, der med samarbejdet håber at kunne inspirere eleverne til at læse et naturvidenskabeligt fag. Det fortæller HR-konsulent i Krüger, Lone Binderup:
Der er allerede nu stor mangel på ingeniører, så hvis vi har inspireret nogle unge mennesker til at vælge ingeniørfaget, er vi meget tilfredse. Vi håber også, at vi har åbnet deres øjne i forhold til, hvor mange forskellige jobs og karrieremuligheder, der findes
siger Lone Binderup
Der findes meget lidt undervisningsmateriale om vand og bæredygtighed, og kun en mindre del har fokus på teknologi og innovation, som er vigtige elementer, når vi skal forstå, hvilken betydning vand og bæredygtighed har for vores handlemuligheder og vilkår nu og i fremtiden.
PROJEKTPOTENTIALE TIL UNGE FORSKERE
Da eleverne har præsenteret deres projekter, ruller de deres posters sammen og trasker ud i Gladsaxes eftermiddagstrafik. I morgen tidlig er de tilbage i deres klasseværelser, men for nogle af grupperne slutter forløbet ikke her. Flere opgaver har nemlig potentiale til at kunne indsendes til Unge Forskere, som er Danmarks største naturvidenskabelige talentkonkurrence.
Unge Forskere er en god mulighed for de særligt talentfulde, men den skal gribes an på den rigtige måde, mener Kristian Gotthardt Olesen. Hvis eleverne først præsenteres for muligheden, når undervisningsforløbet er afsluttet, vil konkurrencen nemlig have en meget gavnlig effekt på elevernes selvtillid:
Nogle elever bliver stressede, hvis de fra starten skal vise, hvor talentfulde de er. Men når man bagefter fortæller dem, at deres projekt kan indsendes til f.eks. Unge Forskere, så vil de virkelig kunne vokse og være stolte af, at de har fået muligheden. Og måske få noget af den selvtillid, som de virkelig talentfulde nogle gange mangler
fortæller Kristian Gotthardt Olesen.
Projekter, der omhandler vand, kan ved at deltage i Unge Forskere kvalificere sig til en plads ved Stockholm Junior Water Prize. Projekter, der er udformet ved et samarbejde med en virksomhed, vil kunne udvikle sig gennem Unge Forskere-konkurrencen. Her vil projektet få feedback fra en stor fagjury. Alle vandprojekter, der tilmeldes Unge Forskere, er automatisk indstillet til Stockholm Junior Water Prize og dyster om at gå videre til den internationale konkurrence med samme navn, der normalt afholdes i Stockholm i forbindelse med den internationale vandkonference World Water Week hvert år i august. I år afholdes konkurrencen dog digitalt.
VAND OG BÆREDYGTIGHED I GYMNASIET
Tektanken, der hører under Naturvidenskabernes Hus, arrangerer samarbejder mellem gymnasier og vandvirksomheder. Samarbejdet kan tilrettelægges som et undervisningsforløb, f.eks. som en studieretningscase, til både STX, HTX og HHX. Alle undervisningsforløb lever op til kravene i gymnasiereformen fra 2017.
Der findes desuden en samling undervisningsmaterialer om vand og bæredygtighed, som er samlet i tematiske pakker og rettet mod gymnasieelever. Undervisningsmaterialerne er udviklet af DTU Miljø, som årligt arrangerer kurser for gymnasielærere. Her giver nogle af landets mest prominente forskere inden for vand og bæredygtighed inspiration til, hvordan materialerne kan bruges i gymnasieundervisningen.
