Virksomhedssamarbejde for gymnasieelever

Tektanken udvider: Nyt konceptet udelukkende til gymnasieelever

Gymnasielever kan nu få hænderne dybt begravet i virkelighedens muld, når de selv træder i arbejdstøjet og løser konkrete opgaver for virksomheder som Danfoss og Novozymes. Både opgaver og virksomhedssamarbejde er skræddersyet til gymnasiets fire hovedområder: grundforløbet, flerfaglige forløb, SRO og SRP.

 

I store dele af landet kan gymnasieelever snart skrive virksomhedssamarbejde på CV’et. 22 gymnasier er allerede med i Tektanken (se oversigten her), og flere er på vej fortæller Michael Frellesvig Boss, projektleder i Naturvidenskabernes Hus:

”Vi er allerede i dialog med flere gymnasier, der ønsker at give deres elever en forsmag på erhvervslivet. Konceptet er udviklet, så det passer til forskellige studieretninger, det er afprøvet og valideret, og inden længe bliver det rullet ud i hele landet.”

 

Fra teori til praksis

Eleverne skal selv erfare, hvordan gymnasiets fag bruges i praksis. Dette fremhæver Michael Frellesvig Boss som en af de væsentligste årsager til, at Tektankens har udvirket det nye koncept til gymnasierne:

”Eleverne får et unikt indblik i erhvervslivet gennem virksomhedssamarbejdet, de møder spændende rollemodeller, og de oplever, hvad en fremtid inden for IT, teknologi og naturvidenskab kan byde på.”

 

Mødet med rollemodeller

Medarbejderne, som eleverne møder på virksomhedsbesøget, fortæller om deres tværfaglige samarbejde, og de viser eleverne, hvad de arbejder med. De aktualiserer også den betydning, deres arbejde har, hvilket Michael Frellesvig Boss ser som et af konceptet vigtigste egenskaber:

”Virksomhedssamarbejdet eksemplificerer formålet med at blive god til skolens fag. Når eleverne besøger virksomhederne, opdager de pludseligt, at de kan gøre en forskel for andre mennesker og miljøet med naturvidenskab, IT og teknologi. De opdager, at der er brug for faget for at løse de problemer, vi, både lokalt og globalt, står overfor nu og i fremtiden.”

Medarbejderne bliver derfor rollemodeller for eleverne. De viser eleverne, hvilke uddannelses- og karriereveje, de kan gå, og det aktualiserer hvilke spændende muligheder, der venter på eleverne forude.

 

Forberedte elever

Forud for mødet med virksomheden og rollemodellerne har eleverne forberedt sig. Hjemme på gymnasiet skal de løse en virksomhedsrelateret opgave, Tektanken har udviklet, hvor forskellige undervisningsfag bringes sammen i et samarbejde. På den måde lærer eleverne både om tværfaglighedens fordele i teori og praksis. 

Forløbet lever både op til karrierelæring og globalisering, og opgaverne indeholder kærnestof og faglige mål for fagene. Virksomhedssamarbejdet giver eleverne mulighed for at danne meninger og holdninger på et oplyst grundlag, fordi mødet med erhvervslivet giver dem aktuelle og praktiske erfaringer. En erfaring der også kan gøre det nemmere for eleverne at træffe studievalg. 

Tektanken bringer derfor både virksomhederne ind på skolen – og skolerne ud på virksomhederne.

 

En samlet pakke

Fra det øjeblik et gymnasium bliver en del af Tektanken, kan lærerne tilmelde sig et samarbejde med en virksomhed i lokalområdet. Tektanken sørger for at etablere kontakten og forene de to kulturer, så det både passer ind i gymnasiernes undervisning og i virksomhedens virke.

Sagt med andre ord: Tektanken gør alt forarbejdet, Michael Frellesvig Boss tilføjer:

”Når vi i Tektanken har etableret virksomhedssamarbejdet, sender vi altid en samlet pakke til lærerne. Pakken består blandt andet af forløbsbeskrivelser, undervisningsmateriale, forberedelse og vigtigst af alt: en invitation til et lærerkursus, hvor lærernes kompetencer i virksomhedssamarbejde styrkes, og lærerne netværker med hinanden.”

Startskuddet til de første samarbejder mellem gymnasier og virksomheder har lydt, og i løbet af efteråret skydes endnu flere i gang. På Tektankens hjemmesidekan du læse om et konkret forløb, hvor eleverne samarbejdede med Danfoss.

 

Læs mere her på hjemmesiden