Fremtidens lamper

Sammen med en IT-studerende får eleverne her muligheden for at udvikle fremtiden lampe. I processen bliver eleverne klogere på, hvad det vil sige at være IT-produktdesigner.

Oplevelser og aktiviteter på virksomheden
Dagen starter med et oplæg fra en ung IT-studerende der fortæller hvad det vil sige at være IT-produktdesigner og hvorfor hun har valgt denne karrierevej selv.

Derefter deles pigerne op i hold som hver arbejder med at udvikle deres egen særlige lampe som løser en udfordring for brugeren. Grupperne gennemgår følgende processer:

  • Konceptudvikling - idé generering, skitser og idé udvælgelse
  • Prototyping - brug af Littlebits og genbrugsmaterialer

Dagen afsluttes med at hver gruppe præsenterer deres løsning for de andre.

Se program fra 2017 under praktisk info.

 

Emnefelt og problemstillinger
Hvad vil det sige at være IT-produktudvikler? Hvordan kommer man fra ide til produkt? Hvordan kan fremtidens smarte lamper se ud og hvilke udfordringer kan de løse for brugeren?

Mød en engageret IT-studerende som guider jer igennem hvordan man udvikler smarte produkter som løser hverdagens problemer. Hør også om IT studiet og de muligheder man får som IT uddannet i fremtiden.

Brug besøget som Job og Uddannelses forløb eller som fagligt indspark i fysik undervisningen.

 

Efter besøgskonceptet
Pigerne får deres lampe design med hjem (dog uden littlebits indhold) og kan evt. udstille dem på skolen med en beskrivende tekst om hvordan lampen virker og hvilket problem den løser.

Der er ingen ledige pladser