Tekcase: Skolens fag anvendt i praksis

Tekcasen er et undervisningsforløb i naturfagene og matematik, som inkluderer et besøg på en virksomhed.

Forløbet henvender sig til 7. – 10. klassetrin og kan bruges i tilknytning til de fællesfaglige fokusområder. 

 

Sådan kan du være med:

1. Kig på kortet og vælg en virksomhed i nærheden af din skole.

2. Tilmeld din klasse


(Hvis der ikke fremgår et link til tilmeldingen på kortet, så skal du gå ind på Tektankens portal, sortere din søgning efter eventet "Tekcase" og din kommune.)

 
NB: Alle vores forløb er ikke offentlige endnu, men kortet bliver løbende opdateret med nye virksomheder.

Alle forløb indeholder et program for besøgsdagen samt undervisningsmateriale med forslag til forberedelse forud for virksomhedsbesøget, som enten kan bruges direkte eller som inspiration til undervisningen. Der er lærervejledninger til flere af forløbene og resten kommer snarest.

Tekcasen er en tematisk opgave, der repræsenterer en branche, og derfor er den ikke tilpasset den enkelte virksomheds produktion. De virksomheder skolerne besøger vil derfor ikke nødvendigvis arbejde med præcis samme produktion, som opgaven omhandler. I stedet møder de en virksomhed, som benytter sig af de samme teknologier og/eller arbejdsgange.

Tekcasene er relevante og spændende for eleverne at arbejde med, da de kobler undervisningen til verdenen udenfor skolen, og eleverne vil opleve, hvorfor det er relevant at lære om eksempelvis metallers egenskaber.

 

 

Det varierer fra kommune til kommune, hvilke typer af virksomheder, der deltager.

Tek cases er gratis, og kan downloades på Tektankens portal. Her kan du som lærer også se, hvilke virksomheder du har mulighed for at besøge, samt booke et besøg.