Naturfagsmaraton med konkurrencedag på skolen
Ligger din skoles konkurrencedag i Naturfagsmaraton i uge 5 eller 6, kan I glæde jer til en sjov og anderledes skoledag, hvor vi sender live fra Naturfagsmaratons studie i Bjerringbro. Her vil årets værter, Sara, Sofie og Mikkel, guide jer gennem dagen og sørge for et festfyrværkeri af en konkurrencedag, hvor I stadig dyster i alle seks opgaver mod andre skoler i kommunen i kampen om årets trofæ.
Sidste skoleår fik holdet bag Naturfagsmaraton bygget et veludstyret studie i Naturvidenskabernes Hus, der står bag Naturfagsmaraton. Studiet blev brugt til liveudsendelser under hjemsendelse af alle skoleelever og i tiden efter, hvor eleverne var tilbage i skole, men stadig ikke måtte blandes. Vi glæder os til igen at tage studiet i brug og give jer et godt og gennemprøvet virtuelt alternativ til konkurrencedagene i hallerne.
Praktiske oplysninger
Praktiske oplysninger om konkurrencedag hjemme på skolen:
- Dagen foregår i et egnet lokale på skolen med adgang til computer, skærm og god lyd under liveudsendelsen
- Dagen foregår fra kl. 09.00 – 13.00, men vi tæller ned allerede fra kl. 08.30
- I dyster mod alle tilmeldte skoler i årets seks opgaver eller det antal opgaver, I har arbejdet med
- Piloterne i Naturfagsmaraton guider jer gennem dagen og sørger for en sjov og anderledes skoledag, der styrker sammenholdet i klassen
- Opdaterede bedømmelsesvejledninger ligger på naturfagsmaraton.dk
Naturfagsmaraton på min skole
Vi opdaterer løbende denne side, hvor du kan se tid og sted for konkurrencedagen i skolens kommune, og om konkurrencedagen foregår hjemme på skolen eller som planlagt i jeres lokale idrætshal:
NATURFAGSMARATON OG COVID-19
Hvordan påvirker den aktuelle situation med coronavirus konkurrencedagene i Naturfagsmaraton? Læs mere på denne side, som vi opdaterer løbende og efter hvert pressemøde: