FREMTIDENS BIL
Når Kevin Magnussen sidder i sin Formel 1-racer, kan han accelerere fra nul til 100 på under to sekunder. Det er hurtigere end et kampfly. Nye teknologier gør ikke kun racerbiler mere kraftfulde; de skubber også til grænserne for, hvad en familiebil kan i fremtiden.
Fremtidens Bil er et undervisningsforløb til elever i 7. til 10. klasse. Her skal eleverne gennem en række opgaver og et besøg på en virksomhed undersøge, hvilken biltype og finansiering der passer til deres families behov samt bilens klimapåvirkning.
OPGAVER
Undervisningsmaterialet består af seks opgaver foruden den obligatoriske opgave 'Undersøg virksomheden'. I kan arbejde med en enkelt opgave eller dem alle i et undervisningsforløb f.eks. i tilknytning til det fællesfaglige fokusområde 'Den enkeltes og samfundets udledning af stoffer'.
KØRSELSVANER OG BEHOV
Eleverne skal undersøge deres families kørselsvaner og beskrive vanerne med statistiske deskriptorer.
- Statistik
ENERGIOMSÆTNING OG MILJØBELASTNING
Eleverne skal undersøge forskellige drivmidler og de energiomsætninger, der sker fra energikilde til kinetisk energi i bilen.
- CO2-udledning og produktion
- Energiomsætninger
- Miljø
KØB ELLER LEASING
Eleverne skal undersøge forskellen på leasing og lånetilbud ved finansiering af en ny bil, samt hvilken betydning renten og lånebeløbet har for ydelsens størrelse.
- Lån
- Renter
- Budget
- Økonomi
BILERS KLIMAPÅVIRKNING
Eleverne skal undersøge CO2-belastningen for forskellige biltyper. Undersøgelsen skal lede frem til en vurdering af nye drivmidlers potentiale for at nedbringe det danske CO2-udslip.
- CO2-udledning
- Energiformer
TEKNOLOGI OG SIKKERHED
Eleverne skal undersøge og konstruere teknologier ved biltransport samt vurdere konsekvenser ved at indføre intelligente teknologier, eksempelvis den førerløse bil.
- Sensorteknologi
- Programmering
DET SVÆRE VALG
Eleverne skal samle op på forløbet og sammenholde den viden, de har fået gennem opgaverne til at vurdere, hvilken bil de skal investere i.
UNDERSØG VIRKSOMHEDEN
Opgaven er obligatorisk.
Eleverne skal undersøge virksomhedens produktion, medarbejdernes job- og uddannelsesveje samt reflektere over, hvad der er vigtigt for dem i et fremtidigt job.
BESØG EN VIRKSOMHED
Besøg en virksomhed, mens I arbejder med opgaverne, og oplev, hvordan det inspirerer og styrker elevernes læring. Eleverne vil desuden blive klogere på mulighederne for uddannelse og karriere i branchen. Den eneste forudsætning for at besøge en virksomhed er, at I arbejder med den obligatoriske opgave 'Undersøg virksomheden' og mindst én anden opgave.
SIKKERHED VED VIRKSOMHEDSBESØG
KONTAKT
Kontakt os meget gerne, hvis du har spørgsmål til undervisningsmaterialet, eller hvis du brug for hjælp til at finde en virksomhed, der passer til forløbet.