TEKCASES TIL GYMNASIER
Når gymnasier og virksomheder arbejder sammen, giver det nye perspektiver på undervisningen. Det er tanken bag vores tekcases, hvor elever i gymnasiet arbejder med samfundsrelevante virksomhedscases, som de selvstændigt udvikler problemformuleringer og finder løsninger på. Eleverne møder virksomhedens medarbejdere og ser med egne øjne fremtidige jobmuligheder.
Bliv klogere på mulighederne her på siden og kontakt os, hvis du vil vide mere om vores forløb i samarbejde med en virksomhed.
SPILDEVAND SOM FREMTIDIG RESSOURCE
Eleverne skal undersøge, hvordan spildevand kan være en ressource fremfor et problem. De får indblik i de nyeste miljøteknologier og fremtidens renseanlæg, der kan sikre bæredytige løsninger for miljøet.
- Kemi
- Biologi/Bioteknologi
- Fysik
VANDBEHANDLING MED INNOVATIV TEKNOLOGI
Eleverne skal undersøge, hvordan man kan udvikle teknologiske løsninger inden for vandbehandling til gavn for mennesker og samfundet.
- Fysik
- Matematik
- Kemi
- Biologiteknologi
KATALYSATORER FOR EN BÆREDYGTIG FREMTID
Eleverne skal undersøge, hvorfor katalysatorer kan være med til at sikre tilstrækkelige forsyninger af fødevarer og energi til verdens befolkning, og hvordan katalysatorer kan reducere forurening.
- Kemi
- Fysik
- Samfundsfag
VANDETS BETYDNING FOR SAMFUNDET
Eleverne skal undersøge, hvordan man kan udvikle bæredygtige og teknologiske løsninger inden for vandbehandling og blødgøring af drikkevand.
- Kemi
- Biologi
- Fysik
TEKNOLOGI FOR MENNESKER
Eleverne skal undersøge, hvordan man kan designe og udvikle teknologiske løsninger, der kan forbedre livskvaliteten for mennesker i hele verden.
- Fysik
- Matematik
- Teknologi
BÆREDYGTIGHED MED ENZYMER
Eleverne skal undersøge, hvordan enzymer kan bidrage til en mere bæredygtig fødevareproduktion, og dermed skabe værdi for mennesker og samfundet.
- Kemi
- Biologi
- Bioteknologi
PRODUKTUDVIKLING AF PLAST
Eleverne skal undersøge, hvordan man kan udvikle innovative produkter baseret på plastmaterialet, polyuretan (PUR), der blandt andet benyttes til vindteknologi, isolering og lyddæmpning.
- Kemi
- Teknologi
TID OG DATERING
Eleverne skal undersøge, hvordan man ved hjælp af naturvidenskab og kulstof-14-metoden kan aldersbestemme arkæologiske fund og hvordan det kan skabe værdi for samfundet.
- Fysik
- Kemi
- Historie
FORLØB BRINGER GYMNASIEELEVER OG INGENIØRER SAMMEN
Gymnasieklasser fra HTX Roskilde og Skt. Annæ Gymnasium har gennem seks uger arbejdet med vand og bæredygtighed i samarbejde med miljøvirksomheden Krüger. Det styrker elevernes interesse og motivation, når de arbejder med en aktuel problemstilling, mener gymnasielærere.