Indtryk fra Girls' Day in Science-kampagnedagen

30. november inviterede 22 virksomheder, tekniske gymnasier og science centre over hele landet - mod 15 i 2015 - skoleelever fra 7. klasse til 3. g indenfor.

Ved BKI foods fik 25 piger fra Teknisk Gymnasium Viby en stimulerende oplevelse hos Danmarks største kafferisteri. De skal riste deres egen kaffe, smage på den og indføres i sensorikken, arbejde med de kemiske reaktioner i kafferistning og høre om kvalitetskontrollen på virksomheden. Dagen på virksomheden, som er ny i Jet-Net.dk, bliver samtidig et inspirationsoplæg til fremtidige opgaver inden for teknologi; fx at undersøge en ny måde at udnytte restprodukterne fra produktionen (kaffeskallerne).

Se nyhedsindslag på TV2 Østjylland.

46 piger fra 7. klasse på skoler i Fredericia og Middelfart var inviteret på et besøg ved EUC Lillebælt under temaet ”Farlig kemi i makeup og cremer”. Her fik pigerne mulighed for efter et fælles forsøg at deltage i tre praktiske workshops sammen med elever fra 2. og 3. g.

Se indslag på TV2 Syd.

Hos Dong Energy hørte 40 piger fra Rübners Tekniske Gymnasium i Esbjerg om havvindmøller og deres miljøpåvirkning. Senere på dagen arbejdede de med biokonverteringsteknologier inden for kraftvarme.

Se indslag på TV2 Syd.

Læs kronik bragt i Børsen fra Jet-Net.dk's Erhvervspræsidium om baggrunden for kampagnedagen.  

Se video fra Microsoft fra dagen.

Se billeder fra dagen i vores presserum.


Deltagere i 2016:

Virksomheder på Sjælland

  • Novozymes på DTU, Kgs. Lyngby
  • Haldor Topsøe, Kgs. Lyngby
  • Microsoft, Kgs. Lyngby
  • Hempel, Kgs. Lyngby
  • Amager Ressource Center
  • Orbicon, Roskilde
  • Sweco, Glostrup

Virksomheder i Jylland og på Fyn

  • BKI foods, Aarhus
  • Vestas, Aarhus 
  • Grundfos, Bjerringbro
  • DONG Energy, Skærbæk
  • Danfoss, Linak og Sonfor på House of Science i Sønderborg
  • Mind Factory by Ecco, Tønder
  • Rynkeby Foods, Ringe

Tekniske gymnasier og science centre

  • Incuba/Navitas
  • Aarhus Tech
  • Teknisk Gymnasium Silkeborg
  • Viborg Tekniske Gymnasium
  • EUC Lillebælt, Fredericia
  • ScienceTalenter, Sorø
  • Brorfelde Observatorium
  • Naturvidenskabernes Hus, Bjerringbro.

1.000 grundskole- og gymnasiepiger deltog.

Spændende programmer!
Alle stod klar med vidt forskellige og spændende programmer: Der blev arbejdet med kafferistning, fremstilling af katalysatorer, analyse af cremer, affaldshåndtering, maling og robotprogrammering blandt mange aktiviteter, ligesom pigerne mødte vidt forskellige kvinder med en naturvidenskabelig uddannelse.

Jet-Net.dk hjælper jer med at finde en skole og med at udarbejde programmet for dagen, hvis I er interesseret i at deltage i Girls' Day in Science 2017.

Se alle deltagerprogrammer her.