Livlig debat på Folkemødet om piger i teknologi, håndværk og naturvidenskab

Skarpe debattører, et spørgelystent publikum og mange gode pointer var ingredienserne lørdag den 15. juni kl. 13.30, da Naturvidenskabernes Hus bød op til debat sammen med Fremstillingsindustrien på Folkemødet på Bornholm.

Emnet var, hvordan skole-virksomhedssamarbejde kan få flere piger til at vælge uddannelser, og senere karriere, inden for it, håndværk, teknologi og naturvidenskab.

For selvom pigerne er i overtal på de videregående uddannelser samlet set, er der kun en tredjedel kvinder på STEM-uddannelserne – som er uddannelser inden for områderne Science, Technology, Engineering og Mathematics. Og på fag inden for især de IT-faglige, tekniske og håndværksmæssige fag er tallet langt lavere.

Det er et problem for pigerne selv, der går glip af spændende og vellønnede job, hvor man kan gøre en stor forskel - men også for samfundet, fordi virksomhederne mangler medarbejdere med STEM-kompetencer.

Problemet blev debatteret på Folkemødet til Naturvidenskabernes Hus’ debat, som blev afholdt hos Fremstillingsindustrien. Det grundlæggende spørgsmål, som moderator Jacob Fuglsang, uddannelsesredaktør på Politiken, stillede panelet, lød: Hvordan kan skoler og virksomheder sammen ændre billedet og få flere piger i tech?

Brobygger, virksomheder og skoler i panelet

Panelet bestod af underdirektør i Dansk Byggeri, Louise Pihl, chef for forskning, videregående uddannelser og mangfoldighed i Dansk Industri, Mette Fjord Sørensen, næstformand i Danmarks Lærerforening, Dorte Lange og konstitueret direktør i Naturvidenskabernes Hus, Maiken Lykke Lolck.

Dermed var alle parter repræsenteret, nemlig virksomhederne, skolerne og Naturvidenskabernes Hus som bygger bro mellem dem.

Debatten kom vidt omkring: Forældres indflydelse på uddannelsesvalg, læreruddannelsen og lærernes rolle og muligheder, hvad virksomhederne skal bidrage med, kulturforskelle mellem skoleverdenen og virksomhedernes dagligdag og ligestilling mellem kønnene.

Der var stor enighed om, at mere og bedre skole-virksomhedssamarbejde kan være en del af løsningen på manglen af piger i tech.

Maiken Lykke Lolck sagde blandt andet:

”Vi skal sammen vise pigerne, hvilken forskel de kan gøre med viden om IT, teknologi og naturvidenskab. Med gode skole-virksomhedssamarbejder, der indeholder undervisningsmateriale, kan vi få lavet koblingen mellem fagene i skolen og fagligheden i virksomhederne. Dermed oplever eleverne, hvad matematik og naturfagene kan bruges til i virkeligheden.”

 Der var også enighed i panelet om, at faglige rollemodeller, er et vigtigt element i et  godt skole-virksomhedssamarbejde:

”Pigerne skal møde helt almindelige, kvindelige medarbejdere, som de kan spejle sig i. Når de får nogen at identificere sig med, kan de i højere grad se sig selv med en fremtid i STEM-fagene,” sagde Maiken Lykke Lolck.

Netop i Naturvidenskabernes Hus kampagne, Girls’ Day in Science, er der stort fokus på rollemodellerne. På dagen møder pigerne både medarbejdere og studerende, der fortæller om deres uddannelsesvalg og karrierevej.

Dansk Byggeri og Dansk Industri: Vi skal være endnu bedre til at åbne op og finde vores rollemodeller

Mette Fjord Sørensen, chef for forskning, videregående uddannelser og mangfoldighed i Dansk Industri, påpegede, at gode rollemodeller er afgørende.

”Det er svært som skoleelev at forholde sig til, hvilken vej man skal gå med sin uddannelse. Derfor kan rollemodellerne være afgørende, især i mandsdominerede fag. Dem skal vi være bedre til at finde. Det er i vores interesse, for vi mangler allerede arbejdskraft nu, og det bliver kun endnu mere udtalt fremover,” sagde hun.

Også Dansk Byggeri har mange indsatser i den retning og vil gerne gøre mere. Men underdirektør, Louise Pihl, efterspørger også, at skolerne og lærerne udnytter de muligheder, der allerede findes:

”Man kan ikke vælge noget, man ikke ved, hvad er. Derfor er rollemodellerne vigtige. Men skolerne skal også geares til det. Vi har sammen med Naturvidenskabernes Hus og Tektanken omkring 50 virksomheder, der står klar til skolerne. Men det er stadig en udfordring at få skolerne ud og gribe muligheden,” sagde hun.

Så hvad er barriererne? Næstformand i Danmarks Lærerforening, Dorte Lange, havde flere bud, blandt andet pegede hun på ressourcer:

”Der kan være mange årsager til, at det er svært at få skolerne ud. For eksempel skal der ofte to lærere med ud, når en klasse skal ud af skolen. Så det handler om ressourcer også. Men jeg er sikker på, at skolerne vil løbe efter det, hvis forløbene er udformet, så det passer ind i lærernes hverdag og på deres præmisser,” sagde hun.

I Tektanken findes der lige nu over 280 gratis undervisningsforløb, der netop er udformet, så de lever op til fælles mål, de fællesfaglige fokusområder og kan bruges i en åben skole-sammenhæng. Alle forløb indeholder rollemodeller, så der også kan komme et helt nyt perspektiv på uddannelse og job.

Tektanken samarbejder med Fremstillingsindustrien, Træ- og Møbelindustrien og Dansk Byggeri om forløbene, så de også passer ind i fagene i skolen.

Maiken Lykke Lolck påpegede, at mulighederne allerede findes for interesserede lærere:

”Vi har over 400 virksomheder i Tektanken, der på forskellige vis tilbyder undervisningsforløb med virksomhedsbesøg, så vi er klar allerede nu. Alle lærere kan nemt booke på vores portal.”

www.nvhus.dk/tektanken/